Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: To verker om vor hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
handelsby som mest levet av skibsfart og trælasthandel, med
et litet islæt av embedsmænd som gjerne samtidig drev
handel og mere og mere søkte at slaa gaarder i skogdistrik
terne under sig. Ogsaa i denne periode kan vi følge opgangs
og nedgangstider. En gylden tid for skibsfart og trælast
handel var saaledes slutningen av det 17de aarh., da de
store krige mellem Ludvig XIV og England og Nederlandene
blev ført, de som endte med freden i Ryswick 1697. Den
spanske arvefølgekrig var derimot samtidig med den store
nordiske krig, saa den bragte ingen ny opgang, men bare
nedgang, og efter freden fortsatte den økonomiske krise. Saa
kom det paany gyldne tider under den nordamerikanske
frihetskamp. Freden i Versailles 1783 medførte en kortvarig
krise. Men ved revolutionskrigene i 1790-aarene begyndte
en ny opgang som fortsatte helt til den engelske flaate i 1807
seilte ind i Øresund. I løpet av 30 aar var den norske
flaate blit næsten tredoblet, og ved de stadig stigende fragter
var vældige beløp bragt til landet. Samtidig steg priserne,
ialfald eiendomspriserne. De sidste aar av Napoleonskrigene
var nærmest stagnation. Saa kom freden, og Norge blev skilt
fra Danmark. Alt dette førte til den frygteligste økonomiske
krise som vort land hittil hadde oplevet.
Kristiania i denne tid er blit skildret i et nylig utkommet
ualmindelig vakkert utstyrt jubilæumsskrift «Christiania
Sparebank gjennem hundrede aar 1822 —1922».
Her har docent Jacob Worm-Miiller med lykkelig haand
skrevet om «Byen og tiden» og redaktør Nils Vogt kyndig
og indgaaende skildret «Christiania Sparebank gjennem hun
drede/aar».
Jacob Worm-Miiller samler sit stof med granskerens
omhu og kjærlighet, han sigter det med videnskapsmandens
kritik, og varmt interessert som han er i nutidens politiske
liv, forstaar han at bringe fortiden i relation til nutiden:
men desuten eier han og det er sjeldnere kunstnerens
evne lii at forme sit stof til billeder som bringer de svundne
tider lyslevende frem for vore øine.
Worm-Miiller har delt sit arbeide i to avdelinger. Den
første kalder han «Christiania i begyndeisen av 1820-aarene».
Han viser os her smaabyen som holder paa at finde sig til
rette i sin nye stilling som hovedstad i kongeriket Norge,
644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
