Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Meyer: Av skibsfartens historie under Verdenskrigen 1914—1918 - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1) Er bosat i Norge,
2) har fyldt 60 aar, og
3) har 30 aars samlet fartstid paa norske fartøier.
Chr. Meyer.
Av den disponible avkastning av «præmiepensionens
grundfond», som oprindelig er 10 millioner kroner, vil der
altsaa i de første 10 aar (regnet fra 1921) bli lagt en halvdel
til kapitalen, idet man av flere grunde har anset det rigtig
at vente denne tid med at sætte præmiepensionen ut i livet.
Resten av avkastningen anvendes til understøltelser av træn
gende sjøfolk, fortrinsvis saadanne som har faret under
krigen og i særlig grad til saadanne som har faret i krigs
farvandene. Utdelingen foregaar første gang Ilte december
1922. Efter utløpet av 10-aarsperioden bortfalder under
støttelserne og hele avkastningen av grundfondet, som da
vil være vokset til ca. 13Va million kroner, anvendes til
præmiepensioner.
Tanken med præmiepensioneringen er at forsaavidt
midlerne strækker til bør norske sjøfolk av alle grader faa
saadan pension, nåar de opfylder følgende betingelser:
Fortrinsret har de sjøfolk som ikke har foretat rømning
eller andet kontraktsbrud.
De detaljerte regler vil senere bli utarbeidet. Naar Krigs
forsikringens regnskaper er endelig opgjort, kan der bli tale
om avsætning av yderligere flere millioner til et regulerings
fond under Sjømandsfondet. Til sjømandshjem i New
York og Buenos Aires er særskilt avsat 1 million.
Det kan være værd at lægge merke til at denne plan
for Sjømandsfondet, som var utarbeidet i 1920, blev vedtat
enstemmig paa et generalmøte juni 1921, uten en hen
tydning til de fornærmelser mot landets rederstand som de
fleste sjømandsorganisationers presse særlig da drev paa med
i anledning av lønskampen, eller til den utaknemmelighetens
og splidens sæd som søktes saadd blandt arbeidstagerne til
sjøs overfor arbeidsgiverne.
Foråt en ellers nødvendig forhøielse av præmierne til
sjømandsforsikringen kunde undgaaes, paatok ogsaa Norges
Rederforbund sig under krigen at refundere saavel utgifterne
ved sykebehandlingen som alle kapitaliserte livrenter for
anlediget ved krigsulykker, og K rigsf o r sik ri ngen har
658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
