Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Imperialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kast blot et Blik paa Amerikas Stilling til de central
amerikanske og sydamerikanske Republiker: Haiti, Santo
Domingo, Nicaragua, Panama, Peru, Bolivia. |
Disses samlede Befolkning er neppe mer end 11 Milli
oner, men deres Areal er Halvdelen af Fristaternes Fastland.
Og deres Rigdom paa Skove, Mincralier, Olie er
umaadelig. |
’Den lille Republik Panama blev jo til Bedste for Panama
kanalen løsrevet fra Columbia ved et af Fristaterne arran
geret Oprør. Saa fremmedes efter Selvstændighedserklæringen
Underkastelsen som altid i slige Tilfælde ved Laan fra Fri
staternes Banker. Før Verdenskrigen havde Panamas 400000
Indbyggere en Gæld paa 3000 Dollars, nu har de en Gæld
paa 7 Millioner, og man vil betænke dem med et nyt Laan
paa 10 Millioner.
Det begynder gerne med, at de Forenede Stater bemæg
tiger sig de smaa Republikers Toldvæsen; saa udvikles deraf
et Militærdiktatur. |
I 1909 organiserede og financierede de Forenede Stater
en Revolution i Nicaragua og drev Præsidenten ud. Der
valgtes imidlertid en ny, der ingenlunde var det amerikanske
Rigmandsvælde tilpas. Saa tog Staternes Krigsminister
Anledning af, at to nordamerikanske Eventyrere var faldne
i Oprørskampen, han sendte 2300 Marinesoldater ind for at
faa en Præsident udnævnt, der vilde tjene Fristaternes inter
esser. Men Nicaraguas Congres afslog at godkende denne
Straamand. Congressen blev da opløst ved Hjælp af de
brave amerikanske Søgutter, og Nicaraguas Uafhængighed gik
over i Historien som et Minde.
Før Fristaterne begyndte deres Indblanding var Nicara
guas Statsgæld 2’/s Million. Da Staterne havde genoprettet
Lov og frden, var Landet pantsat til de nordamerikanske
Bankierer for 15 Millioner Dollars, og Nicaraguas Toldvæsen,
Jernbaner, Finanser varetoges af disse Bankierers Tillids
mænd. Underligt nok føler de utaknemmelige. Indbyggere
slet ingen Kærlighed til deres nordlige Velgørere. |
Roosevelt og Taft indledede Nordamerikas imperialistiske
Stilling til Central- og Sydamerikas Beboere. Men det var
den fromme Wilson, Pacifisten, Idealisten, som gjorde Ende
paa Haiti’s og Santo Domingo’s Uafhængighed. Fra 1905
Imperialisme. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
