Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Imperialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Hvad vor gule Presse angaar hvert Land har sine For
brydere, og hos os som i Frankrig er de simpelthen som
Følge af deres professionelle Udvikling, gaaede over i Jour
nalistiken.» Ordet er bittert. James synes at ville sige:
Uvidenheden og Samvittighedsløsheden har nu faaet Stemme i
Literaturen.
Af den amerikanske Journalist kræver hans Chef Dyg
tighed i at opspore Kendsgerninger, Klarhed i Udtryksmaaden,
Evnen til at interessere ved ud af Alt «at gøre en Historie».
Chefen lader naturligvis ikke Journalisten nævne og rose,
hvad og hvem de Pengemænd, som staar bag Bladet ikke
ønsker nævnt og rost. Ellers har han Frisprog. Men Bladet
lever jo ikke af Abonnementet, der afgiver en forsvindende
Sum i Forhold til Udgifterne, men af Ånnoncerne, og naar
Texten skal være opsigtvækkende og underholdende, saa er
det, fordi den skal henlede Opmærksomheden paa Avertisse
menterne om, hvor de bedste Barberknive og de bedste
Automobiler faas.
Med den franske Presse er Forholdet forskelligt. Den
har jo næsten ingen Avertissementer. Den er mægtig, fordi
den subventioneres. I sin Tid subventioneredes den af Boerne
og var boerbegeistret, dernæst af Englænderne, da Boernes
Penge var slupne op. Som nærliggende Illustration vil jeg
blot nævne Isvolski’s nu offentliggjorte hele Brevvexling med
Sas6nof. I næsten hvert Brev minder Isvolski som Gesandt
i Paris om at han maa have stadig flere Penge til sin Raadig
héd for at bevæge den franske Presse til at uttale sig
i
Overensstemmelse med Czardømmets Ønsker, og han nævner
for ikke at faa et afslaaende Svar, hvilke «Resultater» den
østerrigske Gesandt i Paris ved sin Rundhaandethed op
naaede, da Bosnia og Herzegovina inkorporeredes. Cal
mette, der dræbtes af Fru Caillaux, var en übemidlet Mand,
da han blev Figaros Direktør, men døde ikke mange Aar
efter hovedrig.
I Virkeligheden betegner som jeg har forsøgt at frem
stille det i en desværre upaaagtet Bog Armand Carrel
denne Mands Død for Emile de Girardins Pistolskud den
franske Presses Overgang fra Tribune til Butik, fra Kamp
for Ideer til talentfuld. Forretning.
At nu Frankrig, der var den ivrigste Magt til at be-
2 Samtiden. 1923.
Imperialisme. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
