Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Imperialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning af disse Onder sætter de franske Kolonister, som er
bosatte der, en Haandfuld rige og indflydelsesrige Mennesker,
Himmel og Jord i Bevægelse, og Alt bliver ved det gamle.
" De lIndfødte har ingen Borgerrettigheder, er underkastede
Administrationens Vold og Vilkaarlighed, er-værre stillede
end Befolkningen var i Czardømmets Rusland. De Indfødte
har ingen’Repræsentanter i det franske Parlament. I Tunis
er Tilstanden den, at er der en Retsstrid mellem en Araber
og en Franskmand, saa bliver den paa Trods af Loven ikke
ført for en fransk Domstol, men afgjort administrativt til
Skade for Araberen. ;
Det er Tuneserne forbudt at udføre Korn; Regeringen
har forordnet at al Markens Grøde skal sælges Militær-Inten
danturen til Priser, som fastsættes administrativt.
Ved en Congres, der 1917 afholdtes i Paris af La Ligue
pour les Droits de LHomme, sagde Moutet om Forholdene i
Algier: «Vi holder Landet i en Tilstand af Trældom og
Undertrykkelse. Der er ingen Lighed for Loven.» Og Aulard,
den franske Revolutions berømte Historiker, udbrød uimod
sagt: «Vi er mindre liberale end Stortyrken. Vær forvissede
derom! Han giver os ved sin Holdning et Exempel paa
Frisind
!»
Naar den politiske Vejrhane, Gustave Hervé, vilde disse
Tilstande tillivs og skrev, at Frankrig, der saa bittert klagede
over Undertrykkelsen af Elsass og Lothringen, ikke kunde
være bekendt at undertrykke Nordafrika langt værre, saa til
føjede han til Undskyldning, at Elsass 1871 havde en kraftig
Uafhængighedsfølelse, medens Araberne i Nordafrika var en
uudviklet Masse uden Nationalbevidsthed.
Hertil svarede den arabisk-franske Presse med god Grund:
«Algier og Tunis har altid udgjort ét Land, de har 7 Milli
oner Indvaanere af samme Race, samme Sprog, samme Reli
gion. Begge havde under det Ottomanske Herredømme fuldt
Selvstyre.» «I 1830 begyndte Frankrig Erobringen af
Algier. Vi kæmpede i fyrretyve Aar under Abdel Kader
indtil vi bukkede under for Fjendens Overmagt. Fjenden
indførte da et Styre af Uret, Vold, Ydmygelse og stadig
Terrorisme.» ;
Efter næsten et Aarhundrede behandles Algier endnu
som overvundet, maa den Dag idag betale Krigsskat til
Imperialisme. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
