Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Moraldømmeriet som hindring for en kraftig samfundsbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At det overhodet er umulig at trække nogen skarp
grænse mellem tilregnelighet erkjendes formodentlig nu av
de allerfleste.! Der er derfor ogsaa iflg. Aschaffenburg?
i mange landes straffelove” særskilte regler for behandlingen
av individer med nedsat tilregnelighet (verminderte Zurech
nungsfåhigkeit).
Men selv om man istedetfor bare at dele menneskene
i to grupper, tilregnelige og utilregnelige, er saa samvittig
hetsfuld ogsaa at medta en gruppe av nedsat tilregnelige,
har man dog ikke deri noget middel til med sikkerhet at
avgjøre i hvilken av disse tre kategorier det enkelte individ
hører hjemme, eller til hvilken av de «talløse overgangs
former» ? mellem tilregnelighet eller utilregnelighet det sogner.
Og endnu mindre har man noget middel til at utfinde,
hvorledes det var med dets «tilregnelighet» i det øieblik da
beslutningen blev fattet, eller i det da handlingen blev utført.
Betegnende for hvor forskjellig én av tilregnelighets
betingelserne bedømmes, og vel altid vil komme til at bli
bedømt, er forholdstallet av de fra 1897—99 paa grund av
manglende indsigt i handlingens strafbarhet fri
kjendte «Jugendliche» i det tyske rike. Av de om en for
brydelse eller forgaaelse overbeviste individer i alderen fra
det fyldte 12te til det fyldte 18de aar blev paa grund av
manglende indsigt i handlingens strafbarhet 10 %o frikjendt i
K6ln, i Dresden bare 1,4 %0.% Endnu større ujevnhet viser
! Maudsley, Responsibility in Mental Disease, s. 30 ff., Ziehen, Wiener
mediz. Wochen.-Schrift nr. 10, 1914, s. 1 fl., O. Kinberg, Den såkallade
tillråkneligheten, 1915, s. 43, Kraepelin, Psychiatrie, I s. 286 ff. Smlign.
ogsaa Anton Delbrick, «Die pathologische Liige und die psychiseh abnor
men Schwindler» (cit. av Harden, a. st. s. 44): «At der intetsteds gis nogen
skarp grænse mellem den fuldstændig normale sindsbeskaffenhet og sinds
sygdom er en kjendsgjerning som rigtignok ofte har været fremhævet, men
som dog endnu ikke almindelig er erkjendt. Og dog er den rigtige bedøm
melse av netop disse tilstande særlig i retsmedicinsk henseende av den
allerstørste betydning».
2 A. st. s. 270.
* Ifølge Kinberg var i 1915 Norge det eneste land hvis straffelov tok
hensyn til. den ved den formindskede tilregnelighet forøkede samfunds
farlighet, idet den aapnet adgang til internering efter utløpet av den nedsatte
straf (a. st. s. 39).
f Kraepelin, a st. p. 291.
3 Efter Aschaffenburgs mening (a. st. p. 121) er denne overordentlige
Moraldømmeriet som hindring for en kraftig samfundsbeskyttelse. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
