Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Moraldømmeriet som hindring for en kraftig samfundsbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indsigtbedømmelsen likeoverfor individer i 12—14 aars
alderen for aarene 1894—96: i Kolmar 57,1 %o, i Kéln
32,2 %, i Dresden 3,3 %, i Braunschweig 0,5 %.
Betegnende for hvor megen vilkaarlighet der i praksis
gjør sig gjældende m. h. t. avgrænsningen mellem det «helt
normale» og det mer eller mindre abnorme er vel ogsaa de
forskjellige tyske «Fiirsorge»-anstalters opgaver over antallet
av «geistig Minderwertige». |
Mens lægen ved en av disse anstalter fandt 66,87 %
mindreværdige, fandt 14 andre anstalters læger blandt sine
544 individer ikke et eneste individ som kunde kaldes
psykisk defekt.’ |
Og synderlig lettere er det vel heller ikke likeoverfor
ældre individer at optrække nogen tilnærmelsesvis klar
grænse mellem sjælelig sygdom og sjælelig sundhet. Ifølge
Kraepelin? skal rigtignok den «virkelig sagkyndige» i en
mængde for andre sindssykelæger übestemmelige tilfælde
kunne si om der foreligger noget sykelig eller ikke, naar han
har skaffet sig nøiagtig rede paa angjældendes forhistorie,
har hat ham en viss tid til fortløpende iagttagelse og om
hyggelig har utnyttet alle undersøkelsesmetoder. Men denne
forsikring er litet beroligende. For hvorledes skulde vel
retten kunne avgjøre 1) om den «virkelige» sagkyndighet
(der her som ellers maa antas begrænset til en liten elite) er
tilstede, 2) om den har skaffet sig «nøiagtig» rede paa den
anklagedes k«forhistorie», og 3) om den «omhyggelig» har
utnyttet «alle» undersøkelsesmetoder
?% Og forøvrig gis der
ogsaa ifølge Kraepelin, et «<utstrakt overgangsomraade
hvor det udelukkende dreier sig om graduelle forskjeller,
saa det ofte maa overlates til jagttagerens forgodtbefin
dende og standpunkt hvor rummelig eller snævert han
ujevnhet, av grunde som han nærmere redegjør for, alene at tilskrive de for
skjellige dommeres høiere eller lavere krav til indsigten.
’ Aschaffenburg, a. st. 202. (Hvor mange indvaanere den førstnævnte
anstalt hadde staar ikke anført,)
Smlg. m. h. t. avgrænsningsvanskeligheterne Ziehens bemerkninger om
«det store antal psykopatiske konstitutioner uten intelligensdefekt» i «Wissensch.
mediz. Wochenschrift», 1914, nr. 10.
" Psychiatrie, 6. Aufl, Leipzig 1899, I, 285 ff.
" Smlgn. Harden: Prozesse, Køpfe, 3. Teil, Berlin 1913. Smlgn. ogsaa
Maudsley, a. st. preface XVII—XXI.
60 T. Parr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
