Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Moraldømmeriet som hindring for en kraftig samfundsbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa vedkommende omraade er av en moderat intensitet, træn
ger i almindelighet ingen høiere tankers, ingen høiere villens,
motvegt for at holde sig indenfor en paa gjennemsnitsforhold
beregnet lovgivnings grænser.
4. At man for at kunne bestemme angjældendes agt
værdighet ikke alene maatte kjende hans antisociale hand
linger (eller nogen enkelte av disse).
Forat selv det ringeste «foragts»uttryk fra samfundets
side skulde være berettiget, maatte man ogsaa kjende hans
godsindede viljesytringer, man maatte kunne bestemme hans
moralske saldo.
Og ikke det alene; man maatte ogsaa kunne sammen
ligne denne saldo med samfundsmajoritetens. For hvilken
maalestok skulde vel være den bestemmende for samfundets
ret til aa «<brændemerke», om ikke gjennemsnitsborgerens
moral d. v. s. hans saldo av uegennyttige og egennyttige
viljesytringer? _
Men er det aabenbart umulig at si noget bestemt om
de under 1, 2 og 3 nævnte ting, saa er det endnu mere selv
indlysende at den hele sum av godsindede og ondsindede
viljesytringer hos den enkelte og hos gjennemsnittet ganske
unddrar sig enhver paalitelig kontrol.
5. At enhver bestemt moraldom likeoverfor det enkelte
individ i almindelighet maa antas desto mindre virknings
fuld, jo mere kynisk individet er og jo mere grund der
derfor netop kunde synes at være til at sætte dets moralske
værd lavt.
Jo sikrere angjældende er at henregne til de koldt be
regnende professionsforbrydere, desto likegyldigere vil det som
regel være ham enten man indrømmer umunuligheten av at
granske hans hjerte eller ikke. Jo sikrere han derimot er at
betragte som en tilfældighets- eller affektsforbryder, jo større
mulighet der maa antas at være for at han moralsk staar
paa høide med majoriteten av sine dømmende medborgere,
desto mere tilintetgjørende, kanhænde ogsaa eggende, vil en
offentlig moralstempling virke. Men hvis saa er, da er «for
agten» et vaaben der i regelen rammer allersterkest hvor
muligheten for at det slet ikke burde ramme, er aller størst.
6. At de bestemte om end aldrig saa tilhyllede
moraldomme likeoverfor de enkelte individer bidrar til vor
Moraldømmeriet som hindring for en kraftig samfundsbeskyttelse. : 63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
