Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skavlan: Nationalteatrets tredje chef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa dømmes, paa. Han maa ta ansvaret for de daarlige,
selv om det”kanske er andre, som har en stor del av skyl
den. Og han maa faa æren for de gode, selv om han ikke
har været alene om dem.
Ser män paa Nationalteatrets forestillinger gjennem
disse tolv aarene, har der paa mange maater været fremgang
og vekst kanske sterkere i disse Nationalteatrets sidste
12 aar end i de 12 første.
Der er kommet større sikkerhet og en mere planmæssig
begrænsning i selve teatrets opfatning av sine egne formaal.
I Bjørn Bjørnsons chefstid fløt de forskjellige kunstarterne
alifor meget over i hinanden. Til skade for skuespillet, som
Nationalteatret er bygget for, fik operaen og operetten
en altfor bred plads ved siden av. I de første aarene av
Christensens chefstid saa det ut som teatret skulde gli endnu
længere ut paa skraaplanet, ved at en tredje kunstart, ballet
ten, ogsaa fik et sikkert fotfæste. Men i tide blev faren av
verget balletten forsvandt, operaen blev trængt mer og mer
i bakgrunden; især efterat man hadde tat den principielt
rigtige avgjørelsen at reducere orkestret ganske betydelig.
Under Halfdan Christensen er Nationalteatret helt ut blit
en talescene. Det er noget baade skuespilkunsten og
litteraturen skylder ham tak for.
Og hvadselve scenens kunst angaar er det ikke vanske
lig at opdage, at der er foregaat en ganske sterk utvikling.
I det ytre er den kanske mest paafaldende. Opførelsen av
«Brand» var i sin tid meget beundret, ikke bare paa grund
av de enkeltes spil, men ogsaa for den ytre. opsætning med
dekorationer, folkeoptrin og arrangement i det hele. For et
halvt aar siden tok Nationalteatret stykket op igjen i den
gamle form. Det var som at komme paa et teatermuseum.
Disse «naturlige» Jens Wangske kulisser, disse store lerrets
flater overlæsset med malte enkeltheter, som distraherte
opmerksomheten bort fra skuespillerne, passet altfor godt
sammen med det utvendige i arrangementet av folkeoptri
nene og med hele den operamæssige opsætning. Man for
bauset sig over, at det ikke var længere siden, atslikt blev
anset for godt. ’ |
Da Jens Wang for nogen aar siden tok avsked fra Na
tionalteatret. umiddelbart efterat Halfdan Christensen hadde
Nationalteatrets tredje chef. 69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
