Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Dam: Næstekjærlighed og realpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rer i den bestaaende sociale uret, men smører plaster paa
de værste saar ved statsalmisser i stedet for at gaa til syg
dommens rod, det private jordmonopol, der spærrer de tomme
arbejdsvillige hænder ude fra de raastoffer, hvoraf de selv
kunde tilvirke sig livsfornødenhederne.
For at udtrykke mig med al ønskelig tydelighed vil jeg
overfor dr. Nansens paastand om, at «ingen realpolitik i et
civiliseret samfund er tænkelig uden paa grundlag af næste
kærlighed» hævde lige det modsatte, nemlig at det netop
er fejlen, at man vil bygge en social lovgivning paa det poli
tikken uvedkommende begreb næstekærlighed, der alene hører
privatlivet til. Et parlament er intet passende organ for ens
følelsesliv. Om et parlament som saadant besidder nogen
forstand, er allerede yderst tvivlsom (efter resultaterne at
dømme). At det ikke besidder noget hjerte, der er organ for
vælgernes følelsesliv, er utvivlsomt. Men maaske er dr. Nan
sens brug af ordet «næstekærlighed» ikke sna slemt ment,
som det lyder. Muligvis er det kun en uheldig sprogbrug,
der dækker over en delvis fornuftig mening. Naar han nær
mere bestemmer den næstekærlighed, han tænker paa, som:
gensidighed, hjælpsomhed og tillid, er der i hvert fald for de
to tredjedeles vedkommende ingen grund til uenighed med
ham. Gensidighed og tillid er uundværlige grundpiller for
alt samfundsliv. Men hjælpsomhed er en privat dyd, der har
sit arnested i hjemmene og i de snævrere kammeratskabs
kredse, selv om den ved særlige anledninger ogsaa kan ud
straale til fjernere nødlidende uden at tabe sin private og
frivillige karakter, der hører dens væsen til. I alminde
lighed er det et falsk billede at sammenligne det store sam
fund staten med «en stor familie».
Trods al politisk tale om broderskab og almindelig
næstekærlighed er det i samfundslivet, i handel og forretning,
ikke næstekærlighed, men saakaldet borgerlig hæderlighed eller
almindelig retskaffenhed, der er rettesnoren for moralsk (sam
fundsmæssig) opførsel. Det er ikke af næstekærlighed eller
hjælpsomhed, at urtekræmmeren forsyner os med kaffe, sukker,
mel o.s.v., men for selv at tjene opholdet for sig og sin
familie; og naar vi redeligt betaler hans regning, er det ikke
af medlidenhed med den nød, hans familie vilde lide, hvis
han blev snydt for betalingen, men ganske simpelt, fordi vi
Næstekærlighed og realpolitik. 73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
