Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre B. Brænne: Litt om koncessionspolitik og anden slags politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være de erfaringer, man hadde indvundet i de otte aar som
var hengaat siden den første egentlige koncessionslov saa
dagens lys, kom loven av 1917 til naa mange væsentlige punk
ter at adskille sig fra denne.
I sine hovedtræk bestemmer den nye lov som bekjendt,
at uten tilladelse av Kongen (koncession) kan ingen andre
end staten og norske kommuner med fuld retsvirkning er
hverve eiendomsret eller bruksret til vandfald eller stryk, som
alene eller i forbindelse med andre utnytbare stryk eller fald
kan utbringes til mere end 1000 naturhestekræfter i regulert
stand. Norske statsborgere samt aktieselskaper og andre
selskaper med begrænset ansvar, som har helt norsk styre
med sæte i Norge og helt norsk grundkapital, kan, naar ikke
almene hensyn taler derimot, av Kongen faa koncession til
at erhverve eiendomsret til vandfald paa de nærmere betin
gelser, som Kongen fastsætter. Hvis erhvervelsen gjælder
vandfald, som antages ved regulering at kunne utbringes til
mere end 1000 naturhestekræfter, eller hvis betydelige. inter
esser staar mot hverandre, bør koncession ikke gives, før
saken har været forelagt for Stortinget. Koncession gives for
et tidsrum av indtil 50 aar eller med Stortingets samtykke
indtil 60 aar, hvorefter anlægget i sin helhet tilfalder staten
med fuld eiendomsret og uten vederlag. Forøvrig hjemler
loven staten adgang til paa nærmere fastsatte betingelser at
indløse anlægget før denne tid. | |
Et av de vigtigste spørsmaal som blev reist i anledning
av koncessionslovens revision, var det, om der burde gjøres
forskjel mellem selskaper med norsk og selskaper med uten
landsk kapital, saaledes at adgangen for selskaper med uten
landsk kapital enten helt blev avskaaret eller ialfald væsentlig
indsnevret. Vasdragskommissionen hævdet den gang det
standpunkt, at utlændinger og selskaper ,med utenlandsk
kapital burde stænges helt ute, ialfald for nogen tid, indtil
man fik mere erfaring. At man dermed vilde stanse utvik
lingen og hindre utbygning av kraftanlæg med dertil knyttede
industrier, var kommissionen paa det rene med, men den
ansaa det heldig, at der blev en saadan begrænsning av de
sidste aars rivende utvikling. Ogsaa de angjældende departe
menter, Arbeidsdepartementet og Justisdepartementet, sluttet
sig i alt væsentlig til det grundsyn, at der maatte vises den
96 Sverre B. Brænne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
