Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. A. Eftestøl: Lære eller liv - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luther har lært. I min barndom blev det prentet i mig
at det var bare lutheranere som kom i himmerike. De andre
kunde være saa gode og skikkelige de bare vilde. Vorherre
tok ikke imot dem. De maatte til helvede allesammen. Folk
blev skræmt ind i den rene lære. For det stod skræk av
helvede dengang. |
. Den rene lære var det høieste av alt her paa jord. I kir
ken advarte presten tidt og indtrængende mot vranglære; i
skolen gjorde læreren det samme. k«Guds aand har git de
hellige profeter, evangelister og apostler i sinde alt hvad og
med hvilke ord de skulde skrive.» Vi har faat grei besked.
Historierne om Babels taarn og om Bileams æsel var diktert
av den Helligaand. Ingen maatte tvile paa at hver «tøddel»
var Guds eget ord. Det sa presten, det sa læreren, og det
sa lægprædikanterne. Naar det blev høst, kom de farende i
store flokker ut over bygderne. Og de fortalte rædselsfulde
historier om unge gutter og jenter som laa i helvede og
skar tænder og knyttet næverne mot far og mor naar de
kom efter. Det var far og mor som hadde skylden for deres
ulykke; de hadde løiet for dem og lært dem at det ikke var
saa farlig at tro at det var litt av Gudsbilledet igjen i os menne
sker endda, at det ikke var saa aldeles sikkert at det var nogen
djævel til og mere slikt. Folk sukket og stønnet somme
besvimte. Og de lovte sig selv dyrt og hellig at de altid skulde
holde sig til den gamle, rene, lutherske lære. Dette var paa
Sørlandet. Men de var likesaa rettroende og endda ræddere
djævelen i Vestfold, der jeg var lærer en stund.
Det var ikke nok at de unge fik en urokkelig tro paa
den rene, ortodokse lære og en dødsens skræk for helvede.
En maatte ogsaa passe ungdommen godt saa han ikke fik
smak paa nye tanker. Det var det værste mangevisste at nævne.
Det var de gamle tankerne som var sande og gode. En
maatte derfor passe ungdommen omhyggelig saa han ikke
fik læse bøker av Bjørnson, Sars eller Garborg; det var for
gilt det. Da jeg som ung lærer gik til presten og skulde be
om attest, spurte han mig strengt og alvorlig, om jeg læste
«Fedraheimen». Ja, jeg gjorde nok det. Om jeg viste at Gar
borg var fritænker. Ja, jeg visste nok det ogsaa. Om jeg
kanske holdt «Nyt Tidsskrift» ogsaa. Ja, jeg gjorde det. Men
$ Samtiden. 1923.
Lære eller liv. 113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
