Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. A. Eftestøl: Lære eller liv - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da foldet presten sine hænder og sukket tungt og dypt. Og
saa holdt han en yderst alvorlig tale til den forvildede sjæl.
Det var ikke bare de nye tankerne som var farlige. Alt
det som lekte og lo og lokket inde i et ungt menneskesind:
Hardangerfele, springdans, romaner, skuespil og teater f. eks.
var av de ting som Satan brukte naar han vilde Jokke ung
dommen til sig. Det var mangen gild fele som blev lagt paa
huggestabben og knaset med øksehammeren naar det hadde
gaat en lægprædikantrid over bygderne. Og det var mangen
bra ungdom som stridde i mange aar med Vorherre og med
samvittigheten før han vaaget sig ind paa et teater. Ja det
fandtes dem som lurte alvorlig paa om det ikke var synd at
gifte sig. Det stod nok i Bibelen at Gud hadde indstiftet egte
skapet. Men kanske var dette en gal oversættelse ide nyere
bibler.
Det var slike tanker mange levet paa. Tankerne formet
sig til et livssyn, tungt, mørkt og fanatisk. Og dette livssynet
brændte sig ind i sjælen og gik i arv fra de gamle til de unge.
Især for disse var livet farlig; der var saa meget som fristet.
Det gjaldt da om at tilegne sig de tanker <som var bekvemme
til at dæmpe de kjødelige fristelser».
11.
Dette var bare litt om hvordan det har været. Men
hvordan er det idag? I religiøse spørsmaal har vi to partier
:
de konservative som er utallige som sand i havet, og de libe
rale som er kirkens salt. Saa er det desuten i statskirken
en stor mængde som enten i sit hjerte slet ikke regner sig
for kristne i vanlig mening eller som ikke vet hvor de egent
lig hører hjemme.
Om de egte konservative sa biskop Tandberg at de
likesom hadde sandheten, den hele, fulde sandhet i en daase;
de stod med daasen i haanden, klemte den godt igjen, stak
den forsigtig i lommen og sa: «Gud ske lov og tak, nu har
jeg sandheten fuldt færdig for mit liv.» ’ De slap at spørre, slap
at tænke, slap at gruble. Alt var klappet og klart; det gjaldt
bare at gi andre akkurat de samme meninger, saa de ogsaa
kunde slippe at spørre og tænke.
114 O. A. Eftestøl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
