Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. A. Eftestøl: Lære eller liv - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i de gamle gode samfund? De har nylig slagtet ned ca. 20 millio
ner mennesker og ødelagt værdier for milliarder og atter
milliarder. Det har været et allerhelvedes kapløp om al den
jordiske gevinst som en stakket stund fulgte med den for
færdelige blodtapning.’ Nu er det vældige skatter og budget
underskud og konkurser og arbeidsledighet og fattigdom og
filer og alskens djævelskap. Saa disse lirekassemelodier om
det bestanende samfunds herlighet gjør ikke videre indtryk.
Ikke kommunistskræmslerne heller. Holder de paa i 9—lo
aar med daglige rædselsskildringer av helvede i Moskva, saa
gaar det med det nye helvede som det er gaat med det gamle:
Der er ingen som tror paa det længer.
Folket maa skræmmes; det staar fast; «de brede lag»
altsaa; det er det eneste som nytter. Men en maa skifte paa
skræmslerne, sætte ind nye melodier i apparatet. Helvede,
vantroen, Henry George, Gunnar Knudsen, Moskva, lettere
adgang til skilsmisse. De religiøse skræmsler er de mest virk
ningsfulde, men ogsaa de mest demoraliserende. En fin sjæl
kan aldrig spekulere i religion. Det ér bare de grove na
turer som nedlater sig til at slaa politisk mynt av rettroen
het. Men derfor blir ogsaa denne trafik saa farlig for sjælen,
den forraaer vort folk; den ødelægger de ædleste organer; den
virker som tæringsbaciller paa sjælen.
Paa et redaktionskontor i en stor by sitter det en dag
en redaktør og skriver en leder; det er midt under valgkampen;
han skriver et stort indlæg for den ortodokse lære. Folk
maa vaakne og se hvor det bærer av; rationalismen siger
ind over landet; den rene vantro følger i kjølvandet. Væl
gerne maa nu gaa med det parti som vil verne om vort folks
dyreste interesser i religion som i politik. Han sætter punk
tum, ser sig fornøid i speilet og hvisker: Den skal gjøre godt.
Selv er han fritænker. Men han har ofret sin sjæl til et
parti og en stilling. Der findes slike ogsaa. Til dem lyder det
gamle ord om at vinde verden, men ta skade paa sin sjæl.
politikken er i det hele tat slet ikke ufarlig for sjælen. I store
stunder i et folks liv kan den løfte sindene og knytte disse
inderlig sammen i en stor og hellig stemning. Men til hver
dags blir den saa let haandverk og spekulation. Det er for
mange om ansvaret, den enkelte blir borte i partiet.
Det kom en ung mand ind paa Stortinget; saa skulde
Lære eller liv. * 119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
