Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Käthe Miethe: Arkitektur og restaurering i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synspunkter og søktes løst ut ifra dem. Hele dette arbeide er
ikke helt forsvundet i nutidens Tyskland. De aller nødven
digste restaureringsarbeider og en mængde faglitteratur paa
omraadet gir endnu problemet noget liv, men det er arbeider
i nødhjælpens tegn. Ser en tilbake i tiden hvor litet lykkelig
man restaurerte i Tyskland, hvordan personlig vilkaarlighet
og frihet, ved hjælp av tilveiebragte midler, satte deforskjel
ligste planer ut i livet da maa en næsten anse den nu
værende indskrænkningens tid som et gode. Selv om meget
værdifuldt og uerstattelig nu gaar tapt for alle tider, dels paa
grund av pengemangel, dels av hensyn til livsvigtigere arbeider,
saa falder dog gamle tiders forsyndelser ved restaurerings
arbeider, misforstaatte opfatninger av mindesmerkers vedlike
hold en langt tyngre paa sindet.
Spørsmaalet om gamle bygningers restaurering blev først
et problem i det nittende aarhundrede. Til da bygget man
videre paa den overlevede, gamle bygning, hvis det viste sig
nødvendig. De bygninger, og da særlig kirkerne, som man
tok i arv, ansaaes ikke som noget færdig, som et mindes
merke som ingen haand burde røre ved. Nei, man saa paa det
som en levende bruksgjenstand, som alt efter tiden hadde at
tjene de nye fordringer som stilledes.
Paa gotisk stil byggedes videre i romansk, renæsansen
satte sine taarnhjelmer, efter antikkens ideal, paa ufuldendte
taarnunderbygninger fra gotikkens tid. Barokken tok skrupel
løst alt i sin besiddelse som syntes den brukbart til at naa
sit maal, og omformet det foreliggende efter som den trængte
det. Slik tilsidesattes gotikken, idet det indre gotiske kirke
rum med sine lodrette, høitstrævende linier blev smykket
med barokke skulpturer og altere, som var et nødvendig
uttryk for den tids aand. Barokkens kunst vilde ha plads,
og stillet sine prækestoler og altere i yppig, mægtig jordisk
livsfølelse ind i gotikkens opadstræbende, hinsidige verden.
Man ser det i de gotiske domkirker i Briissel. I St. Gudula,
i hovedskibet i Mechelner i St. Romuald. Hele domkirke
legemet forvandledes under barokkens dekorative kunst. Vi
ser det den dag idag i Hildesheim og Wiirzburg. Det ene
slegtled efter det andet bygget paa domkirkerne, og hver gene
ration la netop sin livsfølelse, sin gudslængsel ned i kirkerne
og levendegjorde den efter sin følelse. En mæsgtig livsstrøm,
122 Kåte Miethe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
