Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. E. Solberg: Kommunismen i det gamle Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arbeider som de blomstrende finanser gav anledning til at
utføre og som stadig skaffet sysselsættelse. |
I den berømte tale Perikles holdt over de faldne i et
av Peloponeserkrigens første aar, hvor han roser fædrene
byen, sier han: «I dennestadhvor saa megen rigdom findes,
hvor al verdens frembringelser av luksus bydes til salgs, be
høver allikevel ingen at skamme sig over at være fattig, snarere er
det en skam om den fattige ikke arbeider sig ut av sin fattigdom.«
Saa kom Peloponneserkrigene hvori efterhvert hele den
græske verden ogsaa paa Sicilien og i Syditalien blev inddrat.
Skjønt i de første aar Athens krigsutgifter blev baaret av det
vældige statsfond paa 10000 talenter, og skjønt Athen ved sit i
mange aar bevarte sjøherredømme muliggjorde at handelen
blev opretholdt trods de peloponnesiske kapere, der spillet
u-baatenes rolle, uteblev krigens vanlige følger ikke længe.
Man fandt snart ut at krigen gjorde de fattige fattigere,
men de rike rikere. Spekulationen florerte som aldrig før,
og store krigsformuer skaptes i en fart. I en sak hvori to
nouveaux riches var parter, sier en taler at disse to alene
eiet mere end samtlige dommere tilsammen der kunde
være op til 500 dommere. Opkomlingerne optraadte mere
brautende end man var vant til fra de gamle rikmænd,
skjønt man ikke var forvænt. Trods vid, smak og kunst
forraaedes den græske kultur gjennem slaveholdet, der jo
ikke oplærer til hensynsfuldhet; og naar i en ordbok
muligens avfattet av Aristoteles en lønsarbeider beskrives
som «en fattig mand der leier sig ut til at utføre slavearbeide»,
kan man let tænke sig til hvordan de mere brutale blandt
opkomlingerne optraadte overfor de fattigere medborgere.
Flotheten. gik over alle grænser, hvad bedst illustreres ved
de vanvittige summer som betaltes til de berømteste kurtisaner,
der rigtignok maatte betale en drøi specialskat. Samtidig
steg nøden blandt de fattige, specielt efterat Attika gjentagne
ganger var herjet og landbefolkningen flygtet ind til byen.
Der fandtes stof nok efter krigens ulykkelige utgang for
socialreformatorer og revolutionære agitatorer som vilde gaa
til «direkte aktion» og «ta kappen av de rikes skuldre», dele
op al eiendom og indføre kommunismen. Åristofanes’ kom
munistkomedie!, opført nogen aar efter krigen, fortæller nok
Folketalerskerne.
Kommunismen i det gamle Grækenland. 131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
