Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. E. Solberg: Kommunismen i det gamle Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om censur forøvrig skriver Platon han taler som
statsstyrer til en digter som vil ha sit drama opført —: «Vi
selv er skapere av et drama som saavidt det staar i vor
magt skal bli det største og bedste. Hele vor stats organisation
bestaar jo i en efterligning av det skjønneste og bedste liv,
og det skal efter vor opfatning ethvert virkelig drama være.
Vi er altsaa begge digtere, og du maa betragte os som konkur
renter i kunsten og som medbeilere til prisen for det bedste
drama, som efter sin natur efter vor tro kun kan skapes ved
den rigtige lovgivning. Bild dig derfor ikke ind at du uten
videre kan faa lov at slaa din scene op paa vort torv, og at
dine skuespillere som med sine vakre toner vilde overdøve
vore, og muligens til kvinder og barn og det hele folk frem
stille vore indretninger ikke saaledes som vi gjør det, men
muligens stik motsat. Vi og den hele stat maatte jo være
vetløse om vi ikke først ved vor censurkomité lot prøve om
du har fundet paa noget godt, som egner sig til at frem
føres offentlig. Derfor min gode musasøn, vil vi først fore
lægge dine sange sammen med vore til vore øverste embeds
mænds prøvelse; finder disse at dit stykke indeholder like
saa gode eller bedre grundsætninger end vore, da kan du
faa opførelsestilladelse, men ogsaa først da.» Det er en tro
paa egen fuldkommenhet og alvidenhet som kan vække
misundelse selv hos mangen moderne lovkoncipist. Men
Sokrates gik som bekjendt ogsaa ut fra at han hadde en
guddommelig mission. Derfor maatte naar hans stat først
var etableret, ingen kjetterske meninger taales. Uttalte nogen
tvil om den offentlige religion, skulde han først 5 aar i for
bedringshus, i hvilken tid de bedste mænd skulde forsøke at
tale ham til fornuft. Men fremturet han efter de 5 aar i
ugudelighet, skulde han henrettes’.
Naar man sammenholder hvordan i Rusland alt er ind
rettet eller skulde indrettes efter Platons opskrift, «fælles
eiendom, tuskhandel istedenfor penger, streng censur, dødsstraf
for anderledes tænkende», maa man spørre: Er det som
! Det er neppe tvilsomt at Platon, derved at han i «idealstatens» love paala
almindelig angiverpligt overfor dem, der ikke trodde paa statens guder er blit
inkvisitionens aandelige far og moralsk etiske bakgrund, og det er et stort
spørsmaal om ikke hans gammelmands intolerance mere end fordunkler hans
ungdomsfortjenester av etikken.
134 P
. C. Solberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
