- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtredivte aargang. 1923 /
142

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iwan Skobka: Leo Tolstoi’s livstragedie - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nogen dannelse. Lew Nikolajewitsch kunde ifølge sine
anlæg ikke gjøre andet end at skrive.»
Hertil følte Sophia Andrejewna sig ganske udygtig. Hen
des egen verdensanskuelse var og blev den gamle, og like
overfor Tolstoi’s sjælelige uro stod hun helt fremmed.
«Konflikten mellem min mand og mig opstod ikke der
ved at jeg aandelig hadde fjernet mig fra ham. Jeg var og
blev den samme, likesom mit liv. Den som forandret sig,
var han, som forlot mig ikke i det daglige liv, men i sine
skrifter, i sin forkyndelse om hvorledes mennesket skal
leve. Jeg kunde ikke følge hans lære, jeg følte mig ganske
magtesløs.» |
Denne hendes magtesløshet til at opgi sin gamle livsop
fatning og slutte sig til mandens nye anskuelser hadde en
skjæbnesvanger indflydelse paa deres samliv. Den dypt hu
mane Tolstoi kunde ikke bebreide hende noget, men allikevel
vokset den aandelige avstand mellem dem og forberedte
tragedien.
Sophia Andrejewna var ikke mere end et gjennemsnits
menneske. Som datter av en Moskvaer læge var hun vokset
op i en kreds av den lavere landadel, og grundtrækkene
i
hendes livsanskuelse hadde faat sit præg av de sociale for
hold under livegenskapet. Hun giftet sig (1862) da hun var
18 aar gammel, for med sjæl og legeme at ofre sig for sin
familie, dens huslige og økonomiske sorger. De stemninger
som i sekstiaarene hadde grepet de mere fremskredne ele
menter inden de dannede klasser i Rusland, synes næsten spor
løst at ha gaat forbi hende.
Sin mand æret hun som en kunstner av Guds naade,
og al hendes stræben gik ut paa at indrette livet for ham
saa bekvemt og behagelig som mulig. Den materielle vel
stand stod i forgrunden; kun forsaavidt hendes mands ver
densanskuelse kolliderte med familiens interesser, kunde og
vilde kun ikke avfinde sig med den. Opstod der en mot
sætning mellem disse to faktorer, saa nølte Sophia Andre
jewna ikke med at opta kampen mot Tolstoi’s anskuelser
for at gjøre dem uskadelige i praksis, : «det daglige liv».
Dette lykkedes hende ogsaa i alt væsentlig, og heri saa hun
kanske en glædelig inkonsekvens av den kjærlige, «<ikke meget
karakterfulde» egtemand og far, derimot var hun ganske
142 Iwan Skobka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1923/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free