Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iwan Skobka: Leo Tolstoi’s livstragedie - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget værre efter hans deltagelse i folketællingen
iMoskva —»
—
Fru Tolstoi blev saa urolig over sin mands nedslagne
stemning at hun var rede til at gi avkald paa opholdet i byen
i det haab at livet paa landet vilde helbrede ham. Vi behøver
neppe at si at dette «lægemiddel» ikke vilde ha været virk
sommere end kumyskuren i Samara. Han avviste hendes
forslag og blev i Moskva.
Ved sin deltagelse i folketællingen i 1882 lærte Tolstoi
de fatligste lag i byens befolkning at kjende. Deindtryk han
mottok ved en rundgang gjennem asylene for husvilde, navn
lig i Lapins natasyl, var rystende. I sin artikkel: «Hvad
skal vi altsaa gjøre?» (1885) skildrer han den omveltning
disse indtryk volder i hans indre.
«Bylivet som altid hadde været mig fremmed og ufor
staaelig, blev mig nu saa motbydelig, at alle glæder ved et pragt
fuldt yppig liv som hittil virkelig forekom mig som glæder,
fra nu av er blit mig til ulidelig kval.
Hvormeget jeg saa gjorde for paa en maate at retfær
diggjøre vort liv, saa kunde jeg nu ikke uten motbydelighet se
hverken paa min egen: eller en fremmed salon, hverken et
smukt herskabelig dækket bord eller en vogn med den mætte
kusk og de velpleiede hester, hverken butikker eller teatre
eller forsamlinger.
Jeg kunde ikke la bli ustanselig samltidig at se forsultne,
fornedrede beboere av Lapins hus. Og jeg kunde ikke
komme bort fra den tanke at disse to forekomster hænger
sammen, at den ene opstaar av den anden.
Fra første øieblik følte jeg min medskyld i al denne elen
dighet, og siden har denne følelse aldrig forlatt mig.»
Som medlem av den velhavende klasse hadde Tolstoi
faat sig sin plads anvist i den øverste del av samfundspyra
miden; men han fornam kun altfor tydelig sukkene og for
bandelserne fra dem som var under. Med opbydelse av hele
sin energi forsøkte han at organisere en hjælpetjeneste for
Moskva’s fattigste befolkning. Dette forsøk strandet, men
det er dog for os av stor betydning forsaavidt det viser os,
hvorledes den sociale ulikhets problem, motsætningen mellem
fattig og rik, betok Tolstoi mere og mere.
Det var ikke første gang disse spørsmal beskjæftiget
10 Samtiden. 1923
Leo Tolstoi’s livstragedie. 145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
