Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iwan Skobka: Leo Tolstoi’s livstragedie - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forestillinger, i stræben efter fuldkommengjørelse av sit
eget jeg.
En av de populæreste russiske forfatter, W. G. Koro
lenko, fortæller i sine erindringer om den hete længselsfulde
spænding, hvormed Ruslands dannede revolutionsparti grep
alle efterretninger om Tolstoi’s utvikling henimot fornegtelse
av de bestaaende livsforhold. Det syntes alle at derefter
maatte komme en tilnærmelse til den revolutionære intelli
gens. Indtil det endelig blev til at Tolstoi præket
en ny kristendom og «ikke-motstand mot det onde med
magt». Fra det øieblik av svandt interessen for
Tolstoi’s sjælelige utvikling mere og mere hen. Det i tugt
huse, sibiriske landsbyer og andre avsidesliggende huller
anbragte oppositionelle, kjæmpende Rusland skilte sig fra
Tolstoi. Og han selv, den store digter, gik likegyldig forbi
dette Rusland for at vandre sine egne veier. Men hans vei
kunde ikke bli deres vei som hengav sit liv og sin frihet for
den lidenskabeligste «motstands» sak.
Tolstoi gik sin egen vei. Men er det lykkes ham at op
naa den fuldkomne enhet i tanke og liv, overbevisning og
daad, den sjæleharmoni som i hans længsel foresvævet ham
som «den blaa fugl»?
I juli 1885 skriver han til sin ven Tschertkow om sin
kvalfulde sjælstilstand: «Med skrivingen gaar det slet ikke.
Haandarbeidet er hensigtsløst, fordi det ikke er betinget av
nødvendigheten. Med mine menneskelige omgivelserhar jeg
næsten ingen omgang.»
Og i mars samme aar heter det: «Jeg har intet arbeide
som helt optar mig, som kunde la mig slite til sløvhet i be
visstheten om at det er mit arbeide, derfor er jeg saa øm
findtlig baade likeoverfor mine omgivelsers og mit eget liv;
og dette liv er motbydelig.»
Denne konflikt mellem Tolstoi’s anskuelser og hans livs
førelse kommer i begyndelsen av 90-aarene til uttryk i en
omformning av hans livsopfatning: k«Tolstoi holder det ikke
længere for rigtig,» skriver hans biograf P
. Birjukow «at
vie sin aandsenergi til kamp mot utenverdenen. Mere og
mere avgjort og haardnakket betoner han den stille resig
nation likeoverfor dissonansen mellem den indre bevissthet
og de ytre livsforhold og henviser til nødvendigheten av at
148 Iwan Skobka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
