- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtredivte aargang. 1923 /
159

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Erfaringer med tvungen voldgift i Norge. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er overmaade vigtig, nemlig at voldgiften efter hele sin natur
ikke gir en vei til varig løsning av motsætningsforholdet
mellem kapital og arbeide. Den avgjør døgnets tvistespørs
maal, og den vil avgiøre dem i det nuværende samfunds
interesser. Men deri ligger ogsaa at den kommer til at sætte
fuldstændig bom for det revolutionære element i arbeidernes
aktion forsøket paa at omforme det nuværende samfund
til et som bygger paa fuldstændig social retfærdighet. Og
desuten virker voldgiftsretten som en tvang overfor meget av
det som er sundt og godt i arbeidernes misnøie og lønsaktioner.
Sterke lønskrav sporer arbeidsgiverne frem til nye arbeids
metoder, til nye maskiner, til teknisk fremskridt. Misnøien
holder spændstigheten vedlike.
Men voldgiften lægger en dæmper paa begge parter. Der
blir en tendens til at opretholde den samme tekniske stan
dard, de samme arbeidsmetoder, en tendens som kan bli
farligere, jo mere varig voldgiftsloven blir. |
I det hele maa en være opmerksom paa at voldgift
i
tvistigheter mellem arbeidsgivere og arbeidere har adskillig
tilfælles med den raffinerte straf som i renæssansetiden blev
brukt overfor egtefolk som ikke kunde forlikes. ’De blev
sperret inde i bur sammen paa aaremaal. Særlig fredsstif
tende kan ikke en slik dom ha virket, selv om den jo nok
hindret dem i at gaa fra hverandre.
Det fremtidssyn som for 25 aar siden foresvævet Johannes
V. Jensen da teknikkens vidundere aabenbarte sig for ham,
er blit mere end virkeliggjort. Hans begeistring har faat sin
retfærdiggjørelse.
Men det Viggo Hørup følte, fordi han var det arbeidende
folks store, bævende hjerte, de sygdomsvarsler han kjendte
i sit eget indre, de har fulgt utviklingens seiersgang og danner
dens hæslige bakside.
Nu gjælder det for menneskenes skyld at finde en løsning
slik at det tekniske fremskridt vi alle beundrer, ikke har som
sit motstykke forhold som maa fylde os alle med forfærdelse.
Men da gjælder det ikke at lægge kapsun paa de drivende
kræfter i samfundslivet. Det gjælder ikke at skape en kun
stig ro ved tvang.
Det gjælder derimot at finde former for samvirke mellem
de stridende kræfter, faa dem ind i ett plan, hvor de kan
Erfaringer med tvungen voldgift i Norge. 159

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1923/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free