Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tidig møte en undsætningsarmé i aapen mark. Parlaments
generalerne besluttet derfor at hæve beleiringen og marsjere
imot Rupert. Stillingen var vanskelig, men ikke haabløs,
Skulde det lykkes at slaa prinsen, kunde man paany inde
slutte byen, og dens skjæbne vilde snart være beseglet. Tidlig
om morgenen den Iste juli avmarsjerte arméerne med artil
leri os træn. I York var der jubel, men blandt de bort
dragende puritanere spurte mange hverandre med undren om
himmelens vrede var falden paa dem. En 5—46 engelske mil
vestenfor York laa der en stor hede, Marston Moor, som var
vel egnet til slagplads, og her samlet parlamentets arméer sig.
Ved at stille sig imellem York og Ruperts armé vilde genera
lerne tvinge prinsen til at levere slag før han kunde forsøke
paa at undsætte byen og forene sig med dens garnison.
Rupert var snart klar over situationen. For at avlede
fiendens opmerksomhet sendte han frem et detachement
rytteri, hvis retræt bakut var sikret ved en bro over elven
Nidd, og som hadde til opgave at manøvrere foran parla
mentets arméer paa Marston Moor. Selv marsjerte han med
hovedstyrken ret nordover, passerte elven Ure, rykket saa
østover imot Thornton, hvor han gik over elven Swale, og
svinget derfra imot syd langs den østlige bredd av elven Ouse.
Ved Poppleton (ca. 4 engelske mil nord for York) hadde Man
chester bygget en baatbro over Ouse og efterlatt et dragon
regiment som vakt. Rupert overmandet brovakten ved et
raskt kup, satte sig i besiddelse av broen og opslog natten
til den 2den juli sit kvarter et stykke nordenfor York. Uten
at løsne et skud hadde han undsat byen.
Rupert var søn av den i historien sørgelig berømte
bøhmiske «vinterkonge», Fredrik av Pfalz, og kong Karls
søster, Elisabeth. Prinsen var ikke mere end 25 aar gammel,
men hadde allerede som ung gut vundet sine sporer
iNeder
landene. Han kom tidlig til sin morbrors hof, og stillet sig
til kongens disposition da borgerkrigen brøt ut. Rupert blev
snart sjælen i kongens armé; han viste sig at være en
ypperlig kavalerianfører, der i hvileløs energi f6ér over Eng
land som et uveir, og bragte skræk overalt hvor han kom.
Han var tapper som en løve, søkte kamp naarsomhelst en
leilighet frembød sig og elsket at ride til kampen paa en
ædel ganger og i sin gjæveste puds: skarlagens dragt med
180 Rolv Laache.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
