Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa vældig i tal som den er strengt disciplinert; forat de
alle skal være av ett sind saavel i religion som i krigerisk
beslutsomhet, har han med et strengt øie overvaaket alle dem
som er hans officerer, og kassert enhver som han fandt
paa nogen vis uregelmæssig i sit levnet, eller uten kjærlighet
til den gode sak. Denne tapre armé er vore violer og pri
mulæ veris, vaarens første frugter, som parlamentet utsender
iaar til vor religions vekst, og forat dette kongerike atter
maa indplantes og blomstre i fredens og sandhetens have.»
En fransk officer der tjente i Manchesters armé, var av en
anden mening. Han længtet tilbake til det liv som førtes hos
leietropperne paa det europæiske fastland og hadde faat nok
av bedagelige ansigter, salmesang, prækener og teologiske
diskussioner, kort sagt av krigsfolk som «begynder med re
ligionen». Tilslut brast det ut av ham en kveld i messen:
«Forfanden! Her er ingen terninger, ingen kort, ingen skjøger,
ingen vin, til helvede med hele greien!» Men Lord Manchéster
gav ham hans avsked, fortæller en dydsiret puritansk avis.
Da skrek franskmanden op «om lorder og gentlemen, som
manglet mands mod og hjerte, og han sa at. eftersom de
hadde okser, løver, tigre og denslags frygtelige bæst i sine
vaabenskjold, saa burde de ta dem ut og sætte isteden en
hind, eller en jaget hare, eller en haand, gripende om et
skolemesterris».
Det var fremforalt independenterne som hadde git Øst
forbundets armé dens religiøse stempel og omskapt Manche
sters eliteregimenter til en kjæmpende kirke. Independen
terne vilde ha fuldkommen samvittighetsfrihet indenfor den
kristne tro, og presbyterianernes stramme religiøse | dis
ciplin blev dem snart like saa vederstyggelig som erke
biskop Lauds høikirke. «Independenterne: lever,» fortæller
et gammelt skrift, «i en søt og hellig forening med hver
andre, og der øves ikke den ringeste vold paa nogens religiøse
samvittighet. Deres kirke er et aandelig tempel, bygget av
levende stene, som ikke er av denne verden. De søker ikke sin
støtte i jordiske kongeriker,
ti Kristus alene er deres konge.»
Østarméens presbyterianske elementer laa i skarp strid
med independenterne hvis fører var Oliver Cromwell, Man
chesters generalløitnant og chef for hans rytteri.
Ved Marston Moor var Cromwell omgit av sine trofaste
Cromwell og slaget paa Marston Moor. 187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
