Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
London, forsikret Cromwell, at «han hade och alltijdh af alt
hierta beklagat at Engelska Consilierne på dhen tijden så illa
førdes at H.s M.t saligh och Sverriges Crona, sedan hans glorieuse
dåd, af them ingen hielp heller assistance giordes, utan låte
them ohulpna alleena i fahren, ther doch hvar erlig man i
Engelandh på then tijden var ther till på dhet hOgsta jnclinerat.»
Fra den dag Cromwell meldte sig til fanerne, hadde Gu
stav Adolf været hans læremester i krigskunst. Han hadde
muligens tidligere gjort tjeneste i grevskapsmilisen; men for
øvrig hadde Cromwell, som blev en av historiens ypperste
rytteranførere, ingen anden militær forkundskap, end hvad
han kunde læse sig til i de engelske aviser som bragte fyldige
efterretninger fra det europæiske krigsteater.
Cromwell var med i det lange parlament, og sluttet sig nær
til Pym og sin fætter Hampden. Faala merke til ham utenfor
en snevrere kreds, som anet hvad der bodde i den rusticane re
præsentant for Cambridge, der talte med slik glød selv naar
det gjaldt smaa saker. | ;
Først da det kom til krig mellem kongen og parlamentet,
fandt Cromwell sit rette virkefelt. Han var med fra be
gyndelsen «for paa engelskmænds vis at tilkjæmpe sig med
sverdet hvad der ikke kunde opnaaes paa anden maate: de
herligste goder som Gud har skjænket menneskene, nemlig
samvittighetsfrihet og horgerfrihet».
Cromwell indsaa snart at seiren ikke kunde vindes før
parlamentets soldater blev besjælet av en ny aand, og han
har selv fortalt om en samtale han hadde med Hampden om
dette: «Eders ryttere, sa jeg, ialfald de fleste av dem, er
gamle utslitte tjenestefolk, øltappere og denslags karle; kava
lerernes ryttere er gentlemen, adelsmænds yngre sønner, og
mænd av byrd. Tror I at slike lave og usle karle kan mande
sig op til kamp med gentlemen som har ære og mod og be
slutsomhet i sig? Jeg talte indtrængende til ham, og fort
satte: I maa skaffe folk av den rette aand, av en aand der
gjør dem like saa tapre som gentlemen, ellers er jeg viss paa
at I fremdeles vil bli slagne. Jeg sa til ham, at jeg kunde
gjøre noget i saa maate, og jeg gjorde som jeg hadde sagt:
jeg hvervet mænd der levet i frygt for Guds aasyn, og jeg
tror jeg tør si, at de la sin samvittighet i hvad de foretok
sig. Fra den dag av blev de aldrig slagne.» |
Cromwell og slaget paa Marston Moor. 189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
