Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To synspunkter - I. Jakob Friis: Moskvas politik i Orienten - 1. Det nære Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke bare opretholdt ved hjælp av den der staaende røde
armé, men i like høi grad ved Moskvas kloke, tilbakeholdende
p’olitik. Armenien kan allerede av hensyn til det tyrkiske
naboskap ikke tænke paa at skille sig fra Rusland. Og like
saalitt kan man i Aserbeidsjan eller Georgien i overskuelig
tid regne med nogen opstand mot eller adskillelse fra Rusland.
Men det betyr nu ikke, at det ikke i alle tre’ lande findes
sterke nationale strømninger. Tvertom, overalt nationaliserer
man paa liv og død. Det russiske sprog blir trængt tilbake.
I Erivan findes det bare gateskilt med armenisk skrift, i
Tiflis bare med georgisk. Mens,den ældre generation oftest
bare kunde russisk, taler den efter krigen opvokste generation
i første række armenisk, henholdsvis georgisk eller i Aser
beidsjan «muselmannisk», en turkotartarisk dialekt. Disse
sprog er ogsaa de officielle embedssprog. Sterkest er den
nationalistiske bevægelse i Georgien. Georgierne var fra: gam
mel tid chauvinister. Det var alt i tsartiden saa og særlig
under mensjevikernes herredømme, som utelukket alle andre
befolkningelementer fra regjeringen eller embeder. Ogsaa de
georgiske kommunister er først georgiere og derefter kommu
nister. Men da man fra Moskva paa forstandig maalte gir
disse nationalistiske tendenser frit spillerum, er det ikke mulig
for de antibolsjevikiske kredser at hidse op den nationale
chauvinisme mot Rusland.»
Foruten omveltningerne i Kaukasus fuldfører Moskva i
1921 en række venskaps- og forbundsoverens-
Komster med forskjellige orientalske stater.
Den 26de februar 1921 slutter sovjetregjeringen en traktat
med Persien. Hovedpunkterne i denne er: Sovjetregjerin
gen gsir høitidelig avkald paa enhver aggressiv politik og
erklærer alle av tsarregjeringen med Persien sluttede avtaler
for annullert, likesaa annulleres de av Persien
iRusland op
tatte laan. Persien erholder videre alle de av Rusland i Persien
utførte samfærdselsveier og faar endelig ret til at ha sin egen
flaate i det Kaspiske Hav. Begge stater forpligter sig til ikke
at taale nogen koncentration åv fremmede tropper paa sit
territorium eller tillate nogen gjennemmarsj av saadanne trop
per. Den russiske religionspropaganda i Persien avskaffes, og
missionernes besiddelser gaar over
ipersisk eie mot at der opret
tes skoler i missionsbygningerne.
Moskvas politik i Orienten. 201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
