Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goulkévitch: Det russiske problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
datteren Anna (Agnes) med Henrik I av Frankrike, Anastasia
med Andreas av Ungarn. |
Det saa ut til at Rusland alt dengang skulde bli et med
lem av den vesteuropæiske familie, følge utviklingen i samme
tempo som den. Dets geografiske beliggenhet og farerne øst
fra la sig hindrende i veien. Uophørlige anfald av nomade
horder fra de uendelige asiatiske stepper, det ene efter det
andet, lot ikke folket faa mulighet for at samle sig om fre
delig arbeide til utbygning av sin stat; det blev tvunget til at
koncentrere alle sine kræfter om et militært forsvar, som ikke
altid var fulgt av held.
Disse ugunstige ytre forhold, hvori Dnjeprlandet levet,
tvang naturlig det russiske folk til at hbeslutte sig til at flytte
sin hovedstad længst mulig bort fra nomadernes angrep,
nordøstover til en utkant, hvor den kunde være utenfor
petsjenegernes rækkevidde: i anden halvdel av 12te aarhun
drede flyttes det politiske centrum til landet omkring Suzdal,
Men alt i første halvdel av 13de aarhundrede omstyrtet
mongolernes indfald alle beregninger om muligheten av en
fredelig tilværelse. Temautsjins, Tsjengis-khans, d. v. s. «Stor
khanens» horder møttes med de russiske hærmænd paa
bredden av elven Kalka (1224). De russiske fyrster led neder
lag, «et nederlag som der aldrig har været,» sier krøniken.
Sydrusland laa vergeløst, mongolerne tok veien mot Kiev, men
vendte pludselig om og forsvandt i stepperne øst for det Kas
piske Hav. Pusterummet varte tretten aar; i 1237 veltet Batyj,
en av Temutsjins sønner, paany ind over de russiske land.
Og med saadanne hærskarer at, for igjen at anføre krønikens
ord, «for vognenes knirken, kamelernes brøl og hjordernes vrin
sken kunde menneskestemmer ikke høres», «talløse som
græshopper». De befæstede byer med alle de folk som had
de søkt vern i dem, gik tilgrunde i blod og ild. I 1240 var
underkuelsen av de russiske landskaper avsluttet. De dannet
en Batyjs «ulus» (erhvervelse) som indgik i hans Gyldne Horde,
med hovedstad i byen Saraj nær Volgas utløp, ved flodar
men Achtuba.
Mongolerne indgjød den undertvungne befolkning skræk
og rædsel, men blandet sig ikke i dens indre liv. De kræ
vet bare skat og uttryk for lydighet. Til opkrævning av skat
ten sendte man egne opkrævere, eller man forpagtet den fil
218 Goulkéviteh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
