Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goulkévitch: Det russiske problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
koncentrerte sig om Kiev, blev betalt med de lavere klassers
trældomstilstand
; livet i bekvem overflod for samfundets spid.
ser hvilte paa retslig fortrykthet av folkets masse . . . Og denne
de arbeidende klassers retslige undertrykkelse og økonomiske
stilling var en av de aarsaker som bragte samfundsordenen
og velstanden i Kiev-Rusland til at vakle. Det var en sam
fundsorden som ikke hadde støtte i de lavere lag, hvor man
bare følte dens ufordelagtige følger.»
Men det blev ikke bedre for disse klasser i Moskva-Rus
land. «Riksstyret og kirkestyret krævet av folket alt og gav
det intet eller næsten intet.» I det ældste Rusland hadde
jorden været Vorherres. Under opbygningen av Moskva-Rus
land gik retten til at raade over jorden over til herskeren
i
Moskva; jorden blev hans eie.
Forandringen skyldes nødvendigheten av at underholde
de militære tjenestemænd. Det var rikets lod altid at maatte
anspænde sin militære kraft til det yderste. Tallet paa de
hærmænd som maatte underholdes, var meget stort. Regje
ringens eneste middel til at møte kravene, var jord, d. v. s.
dyrket land som løn for krigstjeneste. Krigsmanden, som fik
jorden, blev ikke dens eier. Hans rettigheter var begrænset:
opfyldte han ikke sine tjenestepligter, saa mistet han sin ret
til jord og de bestemte krav som han kunde stille til den
jordbrukende befolkning paa denne jord.
Denne befolkning utgjorde en «ofrålse» fællesmasse, bøn
derne. Fra først av hadde de frihet til at forlate sin jord; de
hadde bare at varsle jorddrotten og betale hvad de skyldte.
Men denne frihet var ufordelagtig saavel for den militære
tjenestemandsklasse som for den regjering, der tildelte tjene
stemændene jord. Begges interesser stemte paa dette punkt
overens. Litt efter litt blev bøndernes frihet derfor indskræn
ket. Der blev lovfæstet en viss termin for opgjør og bort
flytning; de flyttende blev paalagt en skat; der fastsloges for
maliteter som bonden maatte iagtta, hvis han ikke skulde
gjælde for «landstryker».
Den videre utvikling øket de lavere lags avhængighet av
de høiere, gjorde stillingen for de «svarte folk» værre og værre.
Statens interesser krævet indskrænkninger i landalmuens ret
til fordel for de militære tjenestemænd. «Den sociale ulikhet
vokset ogsaa gjennem det fremmede forhold til den styrede
220 Goulkévitch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
