Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goulkévitch: Det russiske problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folkemasse i moralsk henseende. Man sier at kulturen nær
mer menneskene til hverandre, jevner samfundet. Hos os var
det ikke
. saa. Det stadig livligere samkvem med Vest
europa bragte os idéer, skikke, viden, meget kultur, men denne
strøm gled flygtig hen over samfundets spidser og utfældte
bare partielle mere eller mindre forsigtige og ufrugtbare refor
mer. Oplysning blev et kastemonopol for «herskapsfolk»;
den uoplyste menigmand kunde ikke komme i berøring
med den uten fare for staten.» Pososjkov’ klaget over at
«kke litet ondt vederfares bønderne ogsaa av den grund, at
de ikke har folk som kan læse og skrive. Ei meget retfærdig
er heller dette, at godseierne paalægger sine bønder byrder
som ikke letteligen kan bæres, ti der findes saa umenneske
lige adelsmænd, at de i onnetiden ikke lar bønderne faa en
eneste dag at arbeide for sig selv. Mange adelsmænd sier:
en bonde skal man ikke la tilvokse, men klippe ham som
sauen, til skindet». ’
Foruten av sine eiere blev bønderne plaget ogsaa av ond
skapsfulde forvaltere. Historikeren Soloviev” anfører en sam
tidigs uttalelser om slike forvaltere: «Ulver, brutt ind i hjorden,
kan man kalde disse fuldmægtiger, som i sine godseieres fra
vær farer frem mot de arme bønder oggjør med dem, hvaddevil.»
Peter den store rettet opmerksomheten paa dette utaale
lige forhold mellem godseierne og bønderne, og i omhu for
statens vel gav han sine vojevoder paabud: «Saasom der fin
des uduelige mennesker, som i uforstand selv ruinerer sine
landsbyer, og grundet drukkenskap eller anden slags ustadig
liv ikke blot ikke forbedrer sine fædrene eiendomme, men endog
ødelægger dem, paalæggende bønderne alskens utaalelige tyng
sler, slaar dem og piner dem og begaar manddrap og gjør
den urørlige eiendom til ødemark, hvorutover bønderne
forlater sine gaarder og flyr, og der opstaar herav tomhet
ogsaa i statens oppebørsler, restancerne økes; derfor skal voje-
" Ivan Pososjkov, 1670—1726, bekjendt autodidakt, Ruslands første pub
licist og nationaløkonom. I sit hovedverk «Boken om fattigdom og rigdom»
tar han ordet for fri utøvelse av handel og industri, almen oplysning, indkal
delse av utenlandske lærere i haandverk, bevarelse av skogen o. s. v. Hans
ideal var demokratiske forhold under autokratisk styre.
” Sergej Soloviev (utt. Solovjoff), 1820—1879, berømt professor i russisk
historie ved universitetet i Moskva fra 1850—1877. Forfatter av Ruslands historie
i 29 bind, frem til 1775. .
Det russiske problem. 221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
