Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goulkévitch: Det russiske problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
geistlighet der var enig med dem. Tsaren kunde ikke mere
taale saadan forrædersk gjerning, han forlot nu sit land og
vilde slaa sig ned hvorsomhelst hvor Gud maatte paalægge
ham det. Til kjøbmænd, handelsfolk og det samlede rettro.
ende kristenfolk sendte han et beroligende bud: de skulde
ikke tvile, over dem var ingen vrede, ingen unaade.
Geistlighet og bojarer anet stormen, men hadde ikke
andet middel ut av forlegenheten end at vise ydmyghet. Man
begav sig til tsarens opholdssted og bønfaldt om barmhjertig.
het. Ivan gik ind paa deres ydmyge bøn paa den betingelse
at han fik ret til at forfølge alle ulydige og alle forrædere,
henrette nogen av dem og beslaglægge deres eiendom, og al
skape sig en stat i staten, med eget hof og egen forvaltning,
efter mønster av «opritsjnina» saakaldte særbesiddelser,
tillagt enkefyrstinder til deres fuldkomne raadighet. Der blev
valgt byer og sogn, hvis indtægter gik til tsarens husholdning,
Av disse indtægter blev lønning betalt til dem som tjente
i
«opritsjnina»; de fik ogsaa herregaarder i egne som blev til
lagt «opritsjninaen», mens eiere som boddé her og ikke blev
tat ind i «opritsjnina», blev kastet ut av sine eiendomme og
skulde faa land andensteds. I Moskva selv blev visse gater
og kvartaler tilskrevet «opritsjninaen» og deres beboere flyttet
over i andre gater. .
«Opritsjnikerne», tjenestemændene i opritsjnina, var straf:
fri, hvad de saa maatte forbryde. I selvforsvar sørget de for
at lægge skyld og feil paa alle dem som de ansaa for übe
kvemme. Paa den maate gjorde de sig fri for farlige fiender
og styrket samtidig sin stilling hos tsaren, ved at bevise ham
at deres virksomhet var nyttig og nødvendig til utryddelse
av skade og forræderi. |
Det er forstaaelig, naar selve navnet «opritsjnina» vakte
saadant hat, at Ivan den fjerde blev nødt til at la det for
svinde: i stedet for «opritsjnina» traadte «hoffet»; vojevoderne
de høiere embedsmænd i opritsjninaen blev avløst av
hof-vojevoder.
Med Ivan den fjerdes død sluttet man med rikets deling
efter dette system; men de idéer og stemninger som hadde
skapt det, viste sig livskraftige.
Mistroens og mistænksomhetens gjenstand skiftet, men
skillet mellem de herskende og de beherskede blev staaende.
296 Goulkévitch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
