Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Dag og nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er jo mig, du leter efter! svarer hun: Du vil
ha min rose! |
Hvor gik din søster hen?
Vent her hos mig, hun kommer straks tilbake!
Men jeg vender mig fra hende og gaar videre. Endnu
en gang gaar jeg ned gjennem haven og forbi lysthuset.
Der er mange mennesker; men Elin ser jeg ikke.
Har nogen set Elin? spør jeg. Hvor er hun?
De viger unda for mig, vender sig bort og hvisker til
hverandre; men de svarer mig ikke.
Og jeg gaar videre, giennem en allé av gulnet lindG, mel
lem hækker avhøstlig syren; men haven tar aldrig slut.
. Det mørkner mer og mer. Trærne staar tættere og skygger
for himmelen. Det er en dyp skog, jeg gaar igjennem, og
det er nat. Himmelen er sort og uten stjerner. Der falder sne.
Jeg gaar videre og altid videre. Jeg synes jeg har gaat
her bestandig, fra jeg var født og nu er jeg en gammel
mand. ! |
Og det blir dag igjen og endnu engang nat. Men jeg
finder hende ikke.
Arnulf Øverland.
230 Arnulf Øverland: Dag og nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
