Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Pedersen: Politik og taktik, sprog og politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tegn paa den mest outrerte nationalisme. Jeg tror ikke at
en mand som hr. Konow har ændret politisk grundsyn siden
1905, han har sikkerlig alle dage hat det samme syn som
nu. Det er nye tider og nye saker som har git ham plads
iet andet politisk parti. I mange andre land kanske ide
fleste er det ikke liberalismen som repræsenterer den mest
ekstreme nationalisme, det er konservatismen. Slik er det
ielfald i England og Tyskland. De konservative partier:er
de mest utpræget nationale. Der er mange tegn paa at det
skal bli slik hos os ogsaa, og det vilde være naturlig, selv
om vi neppe oplever at se C. J. Hambro spasere påa Karl
Johan i knæbukser eller at læse «Morgenbladet» paa lands
maal med obligatoriske former. Av det man f. eks. hittil
har kunnet slutte sig til med hensyn til de forskjellige partiers
standpunkt til Grønlands-spørsmaalet, ser det ut til at høire
vil indta det mest utpræget nationale standpunkt, d. v. s.
det standpunkt som sterkest har sin rot i nationale følelser
og mindst i tidsmæssige realiteter. Da venstre for nogen aar
tilbake hadde sterkt regjeringsflertal (perioden , 1915—18, 74
mand av 123), var det en hyppig foreteelse at partiet sprak i
voteringer som netop var prøvestener for liberalt sindelag.
Og der skulde ikke megen skarpsindighet til for at opdage at
der i politisk grundsyn var en betydelig avstand mellem mange
av partiets folk i Stortinget. Man merket dengang som nu
ofte mere virkelig liberalisme hos høirefolk end hos venstre
folk. Den nuværende utenriksminister Michelet sa dengang
ved en leilighet, at der efter hans mening burde drives en
socialpolitik som laa til venstre for venstres. Jeg kan tænke
mig. at uttalelsen faldt tungt for brystet for mange inden
venstrepartiet, som inden sin midte rummer saa mange mænd
av typen Lasse Trædal, en type som betragter al socialpoli
tik som en vederstyggelighet og ikke har begripelse eller in
teresse for to øre for et eneste socialt spørsmaal.
I mangel av en sammenbindende idé, i mangel av et vir
kelig fælles grundsyn, var det vel at venstre traadte ind paa
den vei som siden er blit fulgt av andre partier og som har
hat saa skjæbnesvangre følger. Det tok op og gjorde politik
av saker som i sit væsen er upolitiske eller som ikke har sin
rot i noget egentlig politisk grundsyn. Venstre gjorde her
den feil at det overskred den naturlige ramme for et politisk
17 — Samtiden. 1923.
Politik og taktik, sprog og politik. 257
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
