Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angrepet var kommet helt uventet paa Rupert. Da alarm
signalet gik, sat han i hovedkvarteret ved sit aftens
maaltid; mange av hans livgarde laa paa bakken og holdt
hestene i bidslet. Prinsen kastet sig i sadlen og galopperte
i spidsen for livgarden og en rytterbrigade henimot sin op.
Jøste høire fløi. Paa veien møtte han sit livregiment til hest
i fuld retræt, et syn han aldrig før hadde set, og ropte:
«Guds død! render I avgaarde? Følg mig!» Han fik samlet
det flygtende rytteri og hugg ind paa Cromwell med hele sin
styrke. Rupert hadde kastet sine sidste reserver ind i kampen
og kjæmpet med fortvilelsens mod. Hans ryttere stod som
en mur av jern, mens de krydset klinger med fienden. Ft
øieblik var situationen kritisk, og det saa ut som om det
skulde lykkes Rupert at drive Cromwell tilbake over grøften
i uordnet retræt. Men saa sterk var disciplinen i Cromvwells
regimenter at rækkerne holdt sig übrutt. David Leslie gav
med sine skotter Ruperts høire flanke et velrettet støt og
lettet derved presset paa Østforbundets rytteri. Ved en me
sterlig bevægelse svinget Cromwell sin første linje midt i den
værste kamptummel, gik til attak med ny front og sprængte
Ruperts. rytteri fra hverandre, saa det blev fuldstændig
kampudygtig.
Cromwell, som var blit let saaret i nakken av et pistol
skud, møttes under bataljen næsten ansigt til ansigt med
Rupert. Cromwells speiderchef fortæller: « Vore frontdivisioner
hugg ind paa de kongeliges front. Generalløitnant Cromvells
division paa 300 mand, hvor han selv befandt sig, attakerte
prins Ruperts division, hvor prinsen selv var . . .. Crom
wells egen division hadde en haard tørn, for Ruperts tapreste
ryttere hugg ind paa dem baade i front og flanke. De stak
med sine sverd, sat og hakket paa hverandre. Men tilslut
(ti saa behaget det Gud) brøt Cromwell igjennem deres
rækker og sprængte dem fra hverandre som støvfnug.»
Som den fødte feltherre han var, tok Cromwwell
i ethvert slag
hensyn til situationen i sin helhet; han lot sig aldrig av frem
gang paa en del av fronten forlede til at forfølge flygtningerne
og derved sprede sine tropper, saalænge et eneste fiendtlig regi
ment stod übeseiret igjen paa slagmarken. Efter Ruperls
nederlag sendte Cromwell frem en del av David Leslies
eskadroner for at holde øie med prinsen og hindre hamiat
270 Rolv Laache.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
