Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bake til et litet stykke avgrøftet jord, hvor rytteriet ikke let
kunde komme frem; de vilde ikke ta imot kvarter, og alene ved
sin tapperhet hindret de rytterkompanierne i en hel time fra
at ride ind paa dem, saa kraftig forsvarte de sig med sine
lanser; da rytteriet tilslut red ind i deres rækker, tok de ikke
imot kvarter, men holdt kampen gaaende saalænge at der
ikke var tredive igjen av dem. De hvis lod det var at bli
slaat til jorden, var allikevel saa desperate, at endda de ikke
kunde reise sig op for sine saar, grep de hver en lanse eller et
sverd og støtte dem ind i rytternes hester, naar disse gik over
dem eller passerte forbi. Ritmester Camby, dengang rytter
under Cromwell, og skuespiller, og som var den tredje eller
fjerde mand der red ind iblandt dem, erklærte at han aldrig
i de slag han var, saa slike beslutsomme, tapre karle, eller
nogen han hadde saa ondt av, og sa at han reddet to eller
tre av dem imot deres vilje.» !
Klokken 10 om kvelden var slaget over. I det svake
maanelys strømmet de opløste skarer som utgjorde resterne
av Ruperts stolte armé, imot York, skarpt forfulgt næsten
helt frem til bymurene. Rupert var under kampen blit
skilt fra sin livgarde. Alene og omgit av fiendtlige tropper
hugg han sig igjennem og red ved ellevetiden ind i York.
En efter en kom de overlevende av hans kavalerer efter;
ingen visste noget om sine avdelinger; ingen kjendte sine
officerskameraters skjæbne.
Mens Cromvells rytteri var optat med forfølgelsen, hen
gav resten av den seirende hær sig til plyndring, og gjorde
en rik fangst. En parlamentsvenlig avis fortæller triumferende,
at Rupert, «<som saa ofte hadde plyndret andre i dagslys,
nu fik sin velforsynte pakhest plyndret i maaneskinnet».
Efter krigsloven kunde enhver soldat som hadde dræpt sin
mand, gjøre krav paa den faldnes hest og vaaben, ja endog
smykker og penger var lovlig bytte.
Ut paa natten samlet de puritanske tropper sig i og
omkring Long Marston for at hvile ut og faa den for
pleining som kunde skaffes. Snart tonet salmesangen op
imot himmelen fra tusen struper, i lov og pris til den Al
mægtige. En høitidelig takkegudstjeneste blev berammet til
den paafølgende søndag.
Ikke bare slagmarken, men det meste av strækningen
Cromwell og slaget paa Marston Moor. 2717
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
