Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imot York var bestrødd med faldne og saarede, med døde
hester og med vaaben i tusental. Blandt dem som blev
igjen paa valpladsen, var ogsaa Ruperts hvite puddelhund,
hans kjæreste kamerat og trofaste følgesvend paa alle togter.
Marston Moor var det blodigste slag i borgerkrigen, og
et av de blodigste i aarhundredet. Rupert hadde 3000
eller muligens 4000 dræpte, og tallet paa de saarede var
endnu større. Seierherrerne tok 1500 fanger, deriblandt Sir
Charles Lucas, generalmajor Porter og oberst Tilyard. Hele
Ruperts træn og hans artilleri paa 25 kanoner blev erobret.
130 tønder krudt, et utal av musketter, lanser og andre vaa
ben, faldt i seierherrernes hænder, og desuten omkring 100
faner og standarter, «nok til at lage messeserker til bruk i alle
Englands katedraler, om fanerne hadde været hvite,» skrev
en puritansk journalist. Rupert hadde lidt et saadant neder
lag at hans armé ophørte som kampenhet. Parlamentsgene
ralerne opgav selv sine tap til 300 faldne; men de maa ha
været adskillig større. .
Ash gir en skildring fra den seirende armé i tiden like
efter slaget:
«Da vi kunde samle vore sind til stille og rolig efter
tanke, blev de av os som ønsker at erkjende Gud paa alle
Hans veie, enige om følgende: Herren saa at vi var tilbøie
lige til at stole paa den kjødelige arm, og derfor svigtet
megen menneskelig styrke os. Ti dersom hele arméen hadde
kjæmpet med tapperhet, skulde vi ha tilskrevet menneske
magt al ære for seiren. Derfor behaget det Herren, paa det
at Hans lov skulde prises; at mindske vor styrke, saa Hans
egen arm kunde beholde seier. _
Da fienden var fuldstændig fordreven fra slagmarken,
red jarlen av Manchester ved ellevetiden den samme kveld
omkring til soldaterne, til rytteriet saavel som til fotfolket, og
takket dem meget for den store tjeneste de hadde ydet riket.
Og han bad dem gjentagne ganger indstændig om at gi Gud
alene æren for seieren. Han sa desuten til dem, at skjont
han umulig denne nat kunde skaffe dem saa meget proviant
som de fortjente og trængte til, saa skulde han sikkert sørge
for at de blev tilstrækkelig forsynt næste morgen.
Soldaterne gav enstemmig Gud æren for sin store be
frielse og seier, og sa med megen oprømthet til Lord Man-
278 Rolv Laache.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
