Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
utholde hoffets latter, tok først skibsleilighet og landet i Ham
burg seks dage efter slaget.
Parlamentsarméerne hvilte ut et par dage og indeslultet
derefter York paany. Mange hadde mistet sine kjære, og
blandt de sørgende var Sir Thomas Fairfax, hvis yngste bror
var falden. Cromwells søstersøn, den unge Valentine Walton,
ritmester i hans regiment, var blit dræpt allerede i be
gyndelsen av slaget, og tre dage efter skrev Cromwell til
guttens far, oberst Walton, Lynns kommandant, for at med
dele det triste budskap. Ingen kunde bedre skrive trøstens
ord end Cromwell, som selv nogen faa maaneder tidligere ved
sygdom hadde mistet sin ældste søn, «en artig ung herre og
sin fars glæde». Han mindedes sit eget tap idet han skrev.
Brevet er helt privat, nævner ingen detaljer om slagets
gang, og David Leslie, som dog ledet rytteriets opstilling og
hadde en væsentlig andel i Cromwells første gjennembrudd,
nævnes ikke engang ved navn i de næsten tilfældige og litet
taknemlige ord om «nogen faa skotter i vor arriéregarde».
Gjennemstrømmet som det er av seiersjubel, kristentro
og menneskelig medfølelse aabenbarer Cromwells brev som
i et glimt dets forfatters karakter:
«Det er vor pligt at delta hjertelig med hverandre under
alle tilskikkelser, saa vi kan prise Herren sammen i tugtelser
og prøvelser, saa vi tillike kan sørge sammen.
Sandelig, England og Guds kirke er blit vist en stor mis
kund av Herren ved denne store seier som er skjænket os,
og hvis make der ikke har været siden denne krig begyndte.
Den hadde alle kjendetegn paa en absolut seier og op
naaddes fordi Herren gav det gudfrygtige parti sin særlige vel
signelse. Vi attakerte aldrig fienden uten at sprænge ham
i sønder. Den venstre fløi som jeg kommanderte og som ut
gjorde vort eget rytteri, med undtagelse av nogen faa skotter
i vor arriéregarde, sloghele prinsens rytteri. Gud gjorde dem
til støv der bortveiredes foran vore sverd; vi attakerte deres
fotregimenter med vort rytteri, og splittet alle som vi afta
kerte. Enkeltheter kan jeg ikke berette nu, men jeg tror, ål
prinsen av 20000 mand ikke har 4000 igjen. Bær æren, l
æren til Gud. .
Min herre, Gud har tat bort’Eders ældste søn ved et
280 Rolv Laache.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
