Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Ahlmann: Johs. V. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grund, af samme Grund tilgivet trods sin triste Dvælen ved
«Livets Nødtørftssider», tilgivet som man tilgiver det første
Sværmeri alt. Under andre Forhold havde Johs. Jørgensen,
der indledte Symbolismen i Danmark, været hans fødte Mod
stander. Men skønt disse to hjalp ham bravt over Græmmel:
sen ved den klassiske Undervisning og al dens Væsen, blev
de med et fordunklet af en Mand fra det engelske Imperium.
«Uden nogen Overgang», siger han, «og som et totalt nyt Lys
paa Himlen var det saa, vi fik Øje paa Kipling.» I Bogen
om Kipling fortæller han om sit Indtryk ved første Gang at
falde ned i en Bog af ham: « hvad var dette,» udbryder
han, «det var jo slet ikke i Skæbnestilen, hvadbehager, kunde
det ogsaa gaa? Var man nu ikke udsøgt mere? Hvor
var det veltalende Tungsind? Hvor Udstillingen af sære
Sjæles Troldom, og hvor den bedske Samfundsanklage, i sang
bar Prosa? Det var jo simpelt hen nogle kraftige frie Mand
folk man var kommen paa Hovedet ind imellem, just som
de tillod sig en Livsytring uden Rytme, Folk man aldeles
ikke kendte, hverken fra sin J. P
. Jacobsen eller sin Zola
»
Med denne virkelighedskære Kipling i Kroppen vandrer
Johs. V. Jensen op gennem Halvfemserne uden i den hjem
lige Litteratur at træffe tilsvarende Fænomener, Kipling blev
oversat til Dansk, men der regnedes ikke med ham. Endnu
i 1912 siger Johs. V. Jensen
: «man har ikke engang fundet ham
værdig til at ride den obligate Tur paa for Universitetsgraderne
i Æstetik dertil er han formodentlig ikke død nok og som
levende ikke skrøbelig nok, han kunde gaa hen og slaa sin
Rytter af!» I sin ungdommelige Afmagt og- Uselvstændighed
skriver Johs. V. Jensen selv et Par Bøger i Halvfemsernes Stil
om «Livets Nødtørftssider», før det endelig begynder at klare
for ham, før han føler sig udvokset nok til at sætte sig i Kamp
stilling mod Tiden og Litteraturen, saaledes som de former
sig i Danmark.
«Er Tiden, vi lever i,» siger han i «Intermezzo» af 1899,
«er den ikke sammenhængsløs? Slægten, det store Dyr ser
sig for med Facetøjne i Stedet for med et eneste Par Øjne.
Vi har ingen fælles Følelse og ingen dødelig Uenighed! Vor
Tanke er en Række af Subtraktionsstykker med svimlende
Facit af Differenser. Summer er vi blevet vænnet af med»
302 Hans Ahlmann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
