Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uprivilegerte adel. Den standsinddeling som datidens norske
forfattere stadig holder frem for sine læsere, opstiller rækken:
lære-, nære- og verge-stand; man sætter øiensynlig med til
fredshet lære standen fremst og øverst.
«Lære-standen» i Norge i det 17de aarhundrede er i hoved
saken utdannet ved Kjøbenhavns universitet; i det 16de aar.
hundredes senere del og frem til ca. 1620 hadde lærdoms.
sæterne i Wittenberg og Rostock hat en overordentlig stor
søkning av nordmænd. Men da Tredive-aarskrigen begyndte,
blev Tysklandsstudier mindre fristende, og Christian IV søkte
nu paa alle vis at trække nordmændene til universitetet
i
Kjøbenhavn: han forbød reiser til katolske universiteter, han
lovte stipendier og understøttelser i Kjøbenhavn, og i 1629
blev det endog fastsat regler og krav om embedseksamen
ved Kjøbenhavns universitet som grundbetingelse for at
kunne bli prest i Danmark-Norge. Det gjennemsnitlige an
tal av nordmænd som immatrikuleres i Kjøbenhavn, var ved
1610 omtrent 10 pr. aar, i 1620-aarene var det steget til ca.
15, og i Christian IV’s sidste aar kom ca. 20 norske studen
ter til Kjøbenhavn pr. aar; ved utgangen av aarhundredet
kan tallet svinge mellem 20 og 40 pr. aar. Det eneste uten
landske universitet som ellers i det 17de aarhundrede hadde
en forholdsvis betydelig søkning av nordmænd, var Leyden,
hvor det gjennemsnitlig kom en norsk student pr. aar; ved
alle andre fremmede universiteter var norske studiebesøk
noget som bare forekom spredt og tilfældig. Det er derfor
ikke underlig at det norske aandsliv som
i det 16de aarhundrede
hadde været nationalt norsk, men paa europæisk basis, nu
i løpet av det 17de aarhundrede viser. sterkere og sterkere
spor av dansk indflydelse, ikke bare i sprogformen, hvor
norvagismerne blir færre, men først og fremst i hele tanke
gangen og aandsretningen.
Blandt de norske geistlige i det 17de aarhundrede kåan
man ved hjælp av Hjalmar Pettersens fortræffelige Biblio
theca Norvegica lettelig samle navnene paa mer end 100
som har optraadt som forfattere, og deres skrifter har ofte
stor interesse som aandshistoriske dokumenter, selvom det
bare er de færreste av dem som set med nutidens øine har
litterær og kunstnerisk værdi. De eneste navn som utenfor
fagfolkenes kreds endnu alment erindres fra hine tider, er
318 Francis Bull.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
