Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x
man kunne bygge sit evighetshaab paa troen alene, saa maatte
denne tro være sikker som fjeld, bokstavelig, urokkelig,
bibelfast; og den maatte gi sig aktive utslag i stridbarhet overfor
enhver avvikelse. I prækenerne fra første halvpart av aar
hundredet er hovedindholdet meget ofte en heftig polemik
mot anderledes troende, papister, kalvinister, sekterer;
efter Tredive-aarskrigens slut er lutherdommens angst-tid endt,og
prædikanterne kan gi mere positiv forkyndelse av den rette tro.
| To danskfødte bisper og en norsk prest skrev kate
kismeforklaringer, forat den norske ungdom skulde faa en
letfattelig tolkning av troslæren. En danskfødt Romedalsprest,
Chr. St. Bang, tok sammeopgave.op i kolossalt forstørret
maalestok. De otte svære kvartbind — henved 9000 sider
—
som utgjør hans Postilla Catechetica, er et sandt rettroen
hetens arsenal; det er et av de omfangsrikeste verker som er
utgit i Norge, og det gav anledning til at Norge endelig
—mer
end 100 aar forsent, kan man si — fik sit trykkeri, bestilt
til Kristiania av presten Bang for hans store verks skyld.
Den rike opbyggelseslitteratur som det 17de aarhundrede
frembragte, og som i et par aarhundreder vedblev at være folke.
læsning i protestantiske land, er i sin oprindelse væsentlig
tysk, og ikke helt faa av de tyske opbyggelige forfattere fra
datiden fandt oversættere i Norge; men ellers var det
idenne
art litteratur let at bli velforsynt fra Danmark. Den eneste
gren av den religiøse prosa hvor nordmændene i del
væsentlige maatte sørge for sig selv, uten direkte hjælp fra
Danmark og Tyskland, det var prækenerne. Dels i manu
skript, dels i tryk er adskillige prækener fra datiden be
varet til vore dager; langt den overveiende del av de trykte
er likprækener, av dem har man en lang, lang række
især fra aarhundredets sidste halvdel. Den ene hovedgrund
til at likprækenerne utgjør hovedmassen av den trykte
norske litteratur i hin tid, er selvsagt den at her var det
hverken forfatter eller forlægger som skulde bære ulgifler
og risiko; en slik likpræken blev bekostet trykt av arvingerne,
og utgivelsen blev anset for uomgjængelig nødvendig vel
ethvert berømmelig dødsfald. Men en slik materialistisk for
klaring er likevel utilstrækkelig. Tidsalderen 1650—1700 e
joiFrankrike ogsaa Bossuetsog Fénelons, Massillons
og Bourdaloues; ogsaa Frankrike gjenlød av oOraisons
/
320 Francis Bull.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
