Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kom, min Fader, kom min Trøst,
dig for alt jeg skatter,
hør din Tjenerindes Røst,
jeg er dog din Datter.
Den betydeligste blandt tidens religiøse poeter i Norge
er dog uten tvil Petter Dass, han som vel i det hele tør
kaldes aarhundredets eneste oprindelige digterbegavelse
ivort
land. Men det er ikke som salmedigter han har vundet sit
største ry. De eiendommeligste av hans religiøse poesier er
de lange og delvis muntre viser, hvor han har sat det gamle
testamentes beretninger paa rim, levende, folkelige og sang
bare, slik at man av og til faar Grundtvigs tilsvarende digt
ning i tankerne. Efter likprækenernes og salmedigtningens
stadige kredsen om det hinsidige eller om angst og synde
skyld og død virker det velsignet forfriskende at træffe
Petter Dass’s jordkjære poesi, hvor man møter levende
mennesker og frodig natur. Det er de samme egenskaper
som har gjort baade hans bibelske viser, hans Dalevise og
hans Nordlands Trompet levende og avholdt den dag idag;
der eri dem noget av detmuntreogblodfulderenæssanselynne
som Peder Claussøn Friis eide, men som ellers i det 17de aar
hundredes Norge hyppigere gav sig utslagti livet endi litteraturen.
Et verk som Nordlands Trompet er som Halvdan Koht
nylig har fremhævet efter sin hele art typisk renæssanselittera
tur. Nordlands Trompet er antagelig skrevet i 1680—90-aarene,
og det kunde da synes et tegn paa at renæssansens aandsliv
naadde sent til Norge. Imidlertid gaar de hjemlige forutsætninger
for Nordlands Trompet mindst et par menneskealdre tilbake.
I 1620:-aarene skrev en norsk student, Holgser Ha
søn Arctander, som sat i Kjøbenhavn og længtet til bjem
landet, et latinsk digt med en lovprisende skildring av Norges
herligheter. Omtrent samtidig forfatter en prest oppe i Nam
dalen en sørgelig klagesang over en ulykke hvor en mængde
fiskere drukner. Med de to digtene begynder igrunden den
nyere verdslige poesi i Norge, men den gjennemgaar i løpet
av aarhundredet en rask utvikling. Latinske poesier blir det
ikke mange av, men den lovprisende nationale eller lokale
skildring overføres fra latinen til modersmaalet, fra heksame
tret til aleksandrineren; de kortlinjede, strofiske klagesangene
328 Francis Bull.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
