Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa salme- eller visemelodier dukker op igjen hvergang en
bybrand eller ulykke gir leilighet til klage, men ellers gaar
stilen og tonen ogsaa over i de patriotiske vers til konge
besøk eller ved krigsbegivenheter. Efterhaanden møtes de
to litteraturtyper i en national eller endnu oftere lokalpatrio
tisk poesi, ja man kan fristes til at si at møtet foregaar paa
et bestemt sted, i presten Maschius’s digt om Trondhjems
domkirke; Maschius’s kobberstik av kirken er berømt, ogsaa
digtet fortjener at mindes. Det indeholder linjer som tyder
paa et virkelig digtersind, men dets hovedinteresse ligger dog
i at det staar som et sterkt vidnesbyrd om datidens histo
riske sans i Norge, den som var vakt ved humanismen.
’ Fra det 16de aarhundrede er det overleveret en hel række
værdifulde historisk-topografiske skrifter, og helt fra den tid
og like til vore dager gaar en übrutt række av norske lokal
historiske arbeider. Ogsaa i det 17de aarhundrede er den
rikelig repræsenteret, dog saaledes at der ofte sker en arbeids
deling, idet de lokalprægede naturskildringer gjerne formes
paa vers, mens den egentlige lokalhistorie forfattes paa prosa.
Mangen gang kan versene være temmelig prosaiske, og sam
menlignet med de andre versificerte lokalskildringer staar
Nordlands Trompet som en storfuru blandt enerbusker.
Mellem de lokalhistoriske prosa-arbeider er der intet som
kan hævde en tilsvarende plass, skjønt flere av dem viser
virkelig videnskabelige studier. Sterkest levde den lokalhi
storiske interesse i Bergens by og stift; det var jo Norges
største by, og der holdt traditionen sig frisk fra den litterære
Bergenskreds i Absalon Pederssøns tid. I Kristiania hadde
man Christian IV’s gymnasium, i aarene 1630—60 om
trent, en lærdomsanstalt
”Somsyntes at ha muligheter for at
utvikle sig til et universitet, hvad der øiensynlig ogsaa i 1661
har været borgerskapets haab. I anden halvpart av aarhun
dredet blir ogsaa Trondhjem sæte for videnskabelige interes
ser, og rundt omkring paa landsbygden sat adskillige prester
og syslet med bygde- og prestehistoriske forskninger eller
teologiske spekulationer.
For Danmark’ var det 17de aarhundrede en videnskapens
storhetstid. Det kan ikke sies at være tilfældet for Norges
vedkommende. I de godt og vel 100 aar mellem Kort
Åslakssøn og Ludvig Holberg har en eneste norsk-
22 Samtiden. 1923,
Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede. 329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
