Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tarerne. Der var hans bysbarn Lyder Montaine de
Fasting som (i 1720) lot trykke en Historie om den sidste
Venetianske og Tyrkiske Krig. Der var Anders Christen
sens Journal om hans lykkelige og ulykkelige Reise fra 1674
til 1700 (trykt 1720), en fantastisk beretning, som Holberg flere
ganger nævner, og som fortæller om slaveri i Persien og
rømning og eventyr. Der var Andreas Claudianus’
latinske skrift Mavors Irlandicus sive Historia de bello Hibernico
(tr. 1718), hvor det gis skildringer av slaget ved Boyne. Der
var Johs. Raschs beretning om en reise til Guinea
1708—12, og billedskjæreren Jacob Jensen Normands
skildringer fra sit soldaterliv i Vestindien og Brasilien. Der
var en av landets fornemste adelsmænd, Jørgen Bjelke,
som i sin selvbiografi fortalte om kampe i Vesteuropa. Der
var sorenskriver Niels Tygesen Knags humørfyldte
beretning om sin reise til Kola i 1690, og presten Ivar
Brinchs dagbok fra sin tjeneste som feltprest i Irland.
Der var Claus Anderssøn Trondhjems store reli
giøse digt Hepiadmerinon, hvor et stort avsnit gjengav
utenlandske reiseskildringer fra Orientens merkeligste egne.
Der våar Jens Munks arktiske reiseskildringer fra 1624,
Navigatio Septentrionalis, som nu vakte ny interesse og
blev utgit 1723,0.5.v. Den litterære værdi av alle disse skrif
ter er selvfølgelig meget vekslende, og ofte noksaa forsvindende;
men som tids- og aands-historiske dokumenter har de alle, og.
kanske særlig naar man samler dem under ett, stor interesse.
Holberg har selvfølgelig ikke kjendt paa langt nær dem
alle; men de viser at hans debutbok, hans egne reiser og
hans selvbiografi ikke var noget i og for sig nyt i norsk
andsliv. Hvor han kom paa sine reiser, møtte han lands
mænd: prestesønnen fra Sigdal Nils Griis som var blit
diplomat, billedskjæreren Mikkel Røg, som laante ham sit
pas til Italien, o.s.v. Baade i K6ln, Paris og Rom kunde han
træffe studenterkamerater som var gaat over til katolicismen,
og derved hadde opnaadd gode embeder. Og da Holberg
fra Oxford kom hjem til Kjøbenhavn og begyndte at holde
private forelæsninger over «utenlandske saker», da var det
ikke noget nyt og epokegjørende ved den idé; hans lands
mand Hans Whitte hadde alt i et par aar holdt private
skollegier» for de studerende over geografi og politisk historie.
3«
Norsk aandsliv i det syttende aarhundrede. 333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
