Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I romanteknik, konstruktion og illuderende magt er «Far
from the Madding Crowd» temmelig langt fra at være et fuld
komment kunstprodukt. Ja, hos en moderne læser vil vel Hardys
intrige i denne fortælling fremkalde et overbærende smil, ti vi
fnder her igjen det gamle pulterkammer av forunderlige
smmentræf, usandsynlige hændelser og deus ex machina
pegivenheter, som baade drama og roman i Viktoriatiden levet
sa høit paa. Historien er kort og godt beretningen om en
kvinde Bathseba Everdene og tre mænd, Gabriel Oak, Bold
wood og Troy. Gabriel Oak er den personificerte trofasthet
og uselviskhet, Bathsebas aldrig svigtende, altid elskende og
tilslut belønnede beundrer, farmer Boldwood er den ulykke
lige, av Bathseba ganske fjetrede beiler og Troy er den glade,
umoralske, friskfyragtige pikernes Jens, der kommer, ser og
vinder, tiltrods for sit rygte og al sin grumme ondskap. Han
lar en anden pike, Fanny Robin i stikken, gifter sig med
Bathseba, blir myrdet av Boldwood, som saa til gjengjæld
blir gal og indesperret. Efter alle disse skrækkelige hændelser
er det saa endelig at Oak og Bathseba føres sammen til egte
standens havn. Det kan sandelig ikke forundre en, at saa
melodramatiske foreteelser maatte gjøre romanen fristende
for teaterbearbeidelser, og i «British Museum» har jeg gravet
frem oplysninger om flere teaterversioner og opførelser av
«Far from the Madding Crowd». I forbigaaende kan jeg ogsaa
nævne, at Sir Arthur Pineros «The Squire», der «sendte en
duft av friskt høi» over scenen, blev angrepet i pressen
uten grund som plagiat av Hardys roman.
Den temmelig gammeldags naive fortællemaate ødelægger
dog ikke paa nogen vis denne romans bedaarende charme.
leg vet faa fortællinger, der gir en et saa umiddelbart ind
tyk av det gamle, gode Englands landliv og folkelige atmo
stære. Sommerdag og høiveir, kornhøstning og stel med kjør
og sauer, koselig prat om ølkruset i landsbykroen, gamle
omantiske huse, flatt og rikt land med saftig, grønt græs
og deilige gamle trær England det er det blivende
idtryk av «Far from the Madding Crowd».
Hardys næste roman «The Hand of Kthelberta» (1876)
dehøver ingen utførlig kommentar. Hardy henregner boken
til sine «novels of ingenuity», men det er temmelig smaat
bevendt med «sindrigheten». H. C. Duffin og tildels Harold
Thomas Hardy. 343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
