Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke tilgi, kan ikke glemme, ti kyskheten er for ham ikke
noget psykologisk fænomen, men en fysiologisk, konstant til
stand, der nok kan tapes, men aldrig gjenvindes. «You were
one person; now you are another,» sier han fremmed og
kold til den forfærdede, ulykkelige Tess, som han snart efter
forlater. Saa reiser de begge hjem, Angel Clare til preste
gaarden og Tess til Marlott. Clare emigrerer til Brasilien,
og Tess maa atter søke arbeide, naar de penger, hun har faat
av Clare, er opbrukt.
Det er unødvendig at gjenfortælle hele den patetiske,
triste historie, som nu følger Tess’s frugtesløse vandring
til prestegaarden i Emminster, gjensynet med Alec D’Urber
ville, som er blit en reisende prædikant, avsendelsen av de
sripende, angstfulde breve til Angel Clare, gamle John Dur
beyfields sygdom og død, familiens groteske reise til Kings
bere til D’Urbervillernes gods og gravsted, Angel Clares
tilbakekomst fra Brasilien, møtet med Tess i Sandbourne,
hvor hun bor sammen med Alec D’Urberville, der har lokket
den ulykkelige, forlatte og hjælpeløse kvinde til sig. I hat
og fortvilelse myrder saa Tess Alec D’Urberville og flygter
med Angel Clare. De nyder et par dages lykke i et øde, for
latt hus, begir sig atter paa vandring, indtil Tess blir stanset
og ført til Wintoncester (Winchester), de gamle Wessexkongers
hovedstad. Her er vi vidne til romanens sidste scene. Angel
Clare og Tess’s søster staar utenfor fængslet og venter paa
det sorte flag, som langsomt heises op og fortæller dem, at
relfærdighetens utøvere har hængt Tess at «tihe President
of the Immortals (in Aschylean phrase) had ended his sport
with Tess».
Denne roman taler tydelig nok for sig og behøver svært
liten kommentar. Den indeholder ingen skjulte dybder, ti
Hardys mening skinner gjennem enkelt og klart. Den moral
ske opfatning, der repræsenteres av Angel Clare, er for ham
an arbitrary law of society which has no foundation in na
ture». Romanen er skrevet med intens personlig følelse og
stil.. Neppe nogen av sine fantasibarn synes Hardy at ha
omfattet med en saa øm medlidenhet som Tess, den mest
tørende, enkleste og mindst sammensatte kvinde i hans digt
ning. Hverken hun eller Talbothaysgaardens unge, giftelystne
hymfer hører til de «complificerte kvindesjæle», som Kiel-
Thomas Hardy. 353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>