Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele den gamle smaksretning, denne roman betød. Det engel.
ske publikum hadde i 80-aarene kraftig reagert mot den
franske naturalismes første indtrængen, og Ernest Vizetelly,
Emile Zolas oversætter og utgiver, blev fængslet. Efterhaan
den hadde billige utgaver av franske romaner, til trods for
alt, vundet adskillig utbredelse, men det var ikke bøker som
engelske ladies og gentlemen rigtig turde være bekjendt av
at læse. Det gik dog paa et vis an, saa længe disse natura
listiske virkelighetsskildringer gjaldt et fremmed miljø, men
da George Moore i 1894 oprullet et mørkt, naturalistisk bil
lede av engelske forhold med drik og veddemaal og forhut
let moral, blev boken simpelthen utestængt fra alle skikke
lige biblioteker. Snart begyndte dog den ene realistiske for
fatter efter den anden at optræ paa arenaen. AÅrthur Morri
sons «Tales of Mean Streets» og «A Child of the Jago», W.
Sommerset Maughams «Liza of Lambeth», George Gissings
beskrivelser av ussel fattigdom og elendighet
iLondon, Grant
Allens «The Woman Who Did» disse verker utkom
i
1894—1897-aarene, og tjente alle i større og mindre grad til
at «épater le bourgeois». «Jude the Obscure» er høit hævet
over den gjængse, naturalistiske maner, men den blev ram
met av samtidens sterke uvilje mot «den franske retning».
Skriket fik alvorlige følger for Hardys forfatterskap. Han
sier selv, at de erfaringer, han høstet ved utgivelsen av denne
roman «kurerte ham fuldstændig for mere interesse for roman
skrivning». ;
Hvad der virker sterkt naturalistisk i Hardys verk, er vel
væsentlig skildringen av Judes forhold til Arabella deres
egteskap og deres uhyggelige barn. Desuten er det let for
staaelig, at den forfærdelige fortælling om Judes aandelige og
legemlige undergang efter adskillelsen med Sue faldt samtiden
tungt for brystet. Romanen er fuld av usigelig rædsel, og den
mangler den stille humor, der er som lyse oaser i Tess’s
tragedie.
«Jude the Obscure» er ellers en langt mere indviklet, kom
pliceret og subtil roman end «Tess». Konflikten mellem sam
fundsmoralen og kjærlighetslivet kompliceres her ved Judes
ulykkelige, utilfredsstillede higen efter lærdom og aandelig
utvikling, der stadig kolliderer med hans sanselige tilbøielig
heter og trangen til alkoholnydelse som glemsel for sorg 0g
356 L. Aas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
