Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tember kom undsætningshærene, Johan Sobieski med polak.
kerne og Karl av Lothringen og Ludvig av Baden med de
tyske rikstropper. Det blev det sværeste nederlag tyrkerne hittil
hadde lidt. Ide følgende aar befridde de tyske rikstropper den
betydelige del av Ungarn, som hadde været tyrkisk provins fra
1526. 12te august 1687 stod ved Mohåcs, paa den samme slag.
mark, hvor tyrkerne 161 aar tidligere hadde tilintetgjort den un
garske hær, et nyt slag, og denne gang blev resultatet en glim
rende seier for de keiserlige tropper. Disse gik under Ludvig av
Baden
i de følgende aar sterkt fremover: 1688 erobredes Belgrad,
1689 Nisch og Widdin. Paa det tidspunkt ønsket Ludvig av
Baden at slutte fred, med Unna, Save og Donau som den
naturlige grænse. Men keiser Leopold, som saa stillingen
paa avstand, trodde at kunne gi tyrkerne som europæisk magt
det grundstøt, som kristenheten saa længe hadde drømt om,
og vilde fortsætte.
Mange omstændigheter, kampe med en gruppe av ma
gyarer, som var fiendtlig sindet mot keiseren og i Østungarn
og Siebenbiirgen søkte at hævde sin selvstændighet; brutal
og uklok optræden av keiserlige generaler som hertugen
av Holstein mot befolkningen paa Nordbalkan; energiske
anstrengelser fra tyrkernes side under den dygtige nye stor
vizir Mustafa KOprili; endelig og især Ludvig XlV’s
overfald (netop i 1688 var det at «Solkongen» lot det skjønne
og rike Nedre Pfalz avbrænde og forvandle til en ørken),
hevirket imidlertid, at de keiserliges fremgang paa Balkan
stanset 1690. Tyrkerne vandt atter terræng, og krigslykken
vekslet, indtil prins Eugen av Savoyen fik kommandoen
(1697). Han slog tyrkerne avgjørende ved Zenta og bragte
omsider krigen til en avslutning gjennem freden til Karlowitz
26de januar 1699. Ungarn, Siebenbiirgen, den største del av
Kroatien og Slavonien tilfaldt keiseren. Sultanen beholdt dog
dengang Banatet og en del av Syrmien.’
Den maate, hvorpaa de tyrkiske erobrere hadde arran-
’ Banatet Temesvar, landet østenfor Theiss, til tre sider begrænset av
floderne Maros, Theiss og Donau, og Syrmien (det gamle Sirmium, det østligste
komitat av Slavonien) hører til Europas rikeste egne. Banatet er nu delt
mellem Rumænien og Jugoslavien; Syrmien er jugoslavisk. Om Banatet se
Leonhard Béhm: «Geschichte des Temeser Banats», Leipzig 1881. Verlag von
Otto Wigand.
360 Hjalmar Christensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
