Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gert sig paa Balkan, differerte betydelig i de forskjellige lande.
I Walachiet, det frugtbare sletteland,
lot tyrkerne feudaladelen,
bojarerne, med deres valgfyrste voivoden, stelle sig med sine
livegne somdevilde, blot tyrkerne fik sine egne krav opfyldt. I
Serbien indførte de sit eget byraakratisk-militære system, som var
haardt nok, men som dog levnet den serbiske bonde friere spille
rum end den wlachiske livegne. Altialt hvilte det muhammedan
ske herredømme saa tungt paa de kristne Balkanfolkefærd, at
der for store strøks vedkommende var sunket en sløvhetstil
stand over befolkningen, da de østerrikske seire vakte nyt haab.
Før tyrkerne i den sidste halvdel av det 15de aarhun
drede under Muhammed II (1451—1481) hadde grundfæstet
sn magt paa Balkan, indtog Balkanslaverne en mere eller
mindre selvstændig stilling mellem de rivaliserende tyrker,
magyarer og venetianere; indbyrdes uenige sluttet de sig snart
til det ene, snart til det andet parti; av politisk-økonomiske
hensyn og under indflydelse av sine egne tvistigheter, særlig
de kirkelige, gik slaverne i stort antal over til muhammedan
ismen. Men fra det tidspunkt, at tyrkerne uomtvistelig var
blit herrer paa Balkan, fik de slaver, som ikke var gaat over
til muhammedanismen, føle, at de som almue, «rajah», det
egentlige og endelige skatteobjekt var kommet under aaket.
Allerede under Ferdinand I (keiser 1558—1564), som
gjennem mange aar søkte at komme i besiddelse av den
ungarske krone, men maatte nøie sig med en mindre del av
Ungarn, endog mot tribut til sultanen, hadde talrike bosniske
flygtninger søkt redning over den østerrikske grænse. Ferdi
nand anviste dem et stykke land mellem Krain og Kroatien
og gav dem skattefrihet mot at de dannet en permanent
srænsevakt: «Militærgrænsen». ;
Den tyrkiske undertrykkelse hadde ikke helt utslukket
den krigerske aand hos Balkans kristne slaver. Mindre
flokker hadde ogsaa bevaret etslags uavhængighet som «hei
dukker», briganter i uveisomme og kuperte skogegne (særlig
kan nævnes Schumadja-distriktet mellem elvene serbisk
Morava og Kolumbara). Men selv efter Habsburgernes seire
i 1680-aarene var utsigterne saa usikre, den tyrkiske fare saa
lær og truende, at østerrikernes indtog paa Balkan nærmest
skaffet beskyttelse for en indvandring i stor stil av ortodokse
serbere til det Habsburgske monarki. I 1689 og 1690 skal
24 Samtiden. 1923.
Katharina ll’s byzantinske drøm. 361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
