Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1710 efter nederlaget ved Poltava dukket Karl XII
op i Tyrkiet, og det saa et øieblik ut til, at han skulde faa
revanche, da Peter I under den paafølgende krig blev bragt
j en saa vanskelig stilling, at han rimeligvis vilde være blit
finget, om ikke storveziren Baltatschi hadde latt sig bestikke.
Ved overenskomsten i Falczin («freden tilsPruth») 1711 mistet
Rusland bl. a. Asov. Men denne krig betegner allikevel en
ny fase i russisk politik: For første gang optraadte czaren
som slavernes fører paa Balkan. Det var et vidt
skuende schaktræk av Peter den store, at han gjennem sit
sendebud til den montenegrinske vladika Danilo av familien
Petrovitch fra Njegush opfordret montenegrinerne til kamp
mot de vantro, erklærte dem for et av sultanen uavhængig
flk og lovet, at czaren vilde befri alle kristne paa Balkan
ta det tyrkiske aak. _
Det var et dristig løfte, men det faldt i god jord, og det
blev av langsigtig virkning. I Danilo hadde Peter I forsaa
vidt truffet den rette mand som fyrstbiskopen var en dristig
kriger og hatet muhammedanerne. Han var engang ved tro
løshet faldt i muhammedansk fangenskap og blevi dyre domme
løskjøpt med klostersølv fra Cetinje. Han hevnet sig kort
efter ved at omvende muhammedanerne i Montenegro, som
var i voksende tal, paa en maate som minder om vore egne
Olaver. Juleaften 1702 foretok han og hans trofaste en razzia,
lvorved alle de muihammedanere, som ikke straks «tok daaben»,
Mev nedslagtet. En montenegrinsk vise fortæller, at missio
lærernes armer julemorgen, da de samledes i kirken, var
Modige like til skuldrene. I Montenegro og Høialbanien var
det ikke saa let for sultanen at holde justits; en ekspedition
litop kostet som oftest mer end affæren var værd. I 1711
fulgte Danilo straks czarens opfordring, og han beseiret mel
lem Rjeka og Podgoritza en tyrkisk styrke, som efter sagnet
bev nedhugget til sidste mand. Men senere gik det ikke
xa heldig for «czarens ven», som hadde drømt om at møte
fsserne i Konstantinopel. Tyrkerne sendte en straffeekspe
liion til Montenegro, som brændte klosteret i Cetinje og tok
med sig hvad der var grund til at ta med som erstatning for
den tribut. Danilo hadde negtet at betale. Men Danilo selv
kidet sig og regjerte videre, da tyrkerne var torsvundne. I
V 5 finder vi ham i St. Petersburg, hvor han blev mottat
Katharina ll’s byzantinske drøm. 363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
