Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa det bedste. Reisen lønnet sig i høi grad, for dengang
blev det ordnet med de russiske subsidier, som siden
temmelig regelmæssig indløp til huset Petrovitch.
- Venskapet mellem Rusland og Montenegro faldt ikke
i
Habsburgernes smak, men de vedblev i ethvert fald at støtte
de kristne folkefærd paa Balkan, og da et serbisk aandsliv
begyndte at finde litterært uttryk, var det paa østerriksk
grund, i sammenhæng med dalmatinsk og kroatisk litteratur,
at det fandt beskyttelse og opmuntring.
Det sydslaviske problem kunde løses paa to maater:
indenfor eller utenfor Donaumonarkiets grænser. Den
første form var den mest nærliggende, da de talrikste og
kulturelt gjennemgaaende mest fremskredne folkeelementer
befandt sig indenfor monarkiet ganske übetinget fra det
tidspunkt at Dalmatien, hvis bykultur var den ældste i hele
det sydslaviske kompleks, efter Napoleonskrigene gik over fra
delvis venetiansk til saa godt som udelukkende østerriksk
besiddelse. Længe før dette indtraf viste tendensen til emi
gration nordover, at en indforlivelse av serberne i Habs
burgervældets brogede folkeverden vilde ha faldt naturlig,
hvis denne indforlivelse hadde fundet sted, før de national
istiske idéer hadde faat saaledes tak i folket, som de fik
i
løpet av det 19de aarhundrede. Den nationale bevægelse
i
Europa i forskning, kunst, politik har overalt, like ti
den ældste gruppe av de russiske slavofiler, panslavismens
fædre, mottat betydningsfulde impulser fra den tysk-nationale
romantik. Den tysk-nationale reisning mot Napoleon gåv
ogsaa et løsen, som siden blev fulgt andetsteds. Den nz
tionale romantik kunde vanskelig falde i bedre jord endi
Serbien, hvor fortidens bedrifter i sagn og sange hadde bidrat
saa sterkt til at holde modet oppe. Eller rettere sagt: 10
mantikken var tilstede i intens grad, like til den Pe
Gyntske selvsuggestion, storheten fra fordum, som forgylder
nutids armod. I det 19de aarhundrede blev den beviss,
fik politiske konturer; det lille Serbien blev i serbisk sin
arvtageren for et Storserbien, som i national forstand aldrig
har eksistert. Det var om Serbien montenegrinerne mente
om Montenegro at ikke bare Stephan Dusjans lande, men
alle de sydslaviske stammer skulde samles.
Habsburgerrikets Balkanpolitik hadde særlig to
464 Hjalmar Christensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
