Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Socialisten Benito Mussolini
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lament sine overveielser i langdrag, og diplomatiske forhand
linger nærmer sig’ grænserne for, hvad et folk med ære kan
taale. Interventionisternes utaalmodighet er paa eksplosions
punktet: «Jeg tror,» skriver Mussolini først
imai 1915, «med
stedse dypere overbevisning, at parlamentet i Italien er den
pestbyld, som forgifter nationens blod.» Og den 15de mai:
«Fædrelandets ære og fremtid er i fare . . . Fædrelandet er
naadd til sin histories frygteligste skillevei. Folket har nu
ordet! Krig eller republik!» Den 23de kom krigserklæringen,
fremtvunget av trykket fra neden, og Mussolini utbryter
i
jubel: «Nu da staal skal møte staal, bryter et eneste rop
frem fra vort bryst: Leve Italien! Aldrig har vi som
i dette
øieblik følt fædrelandets tilværelse, uutryddelig i menneskets
samvittighet; aldrig har vi som nu paa krigens terskel følt,
at Italien er en historisk, levende, haandgripelig og udødelig
personlighet. Og vi, o moder Italia, byder dig, uten frygt og
uten klage, vort liv og vor død.»
n Mussolini tok sin tørn i skyttergravene side om side med
al anden Italiens ungdom. Han gjennemlevet krigens stigende
og dalende og atter stigende kurve. Seiren blev avgjørende
vundet ved Piave og endelig bekræftet ved Vittorio Veneto.
Krigens avslutning stiller landet overfor nye opgaver, grund
læggende for dets fremtid: social og økonomisk reorganisation,
politisk samling, kulturel ening. Førkrigstidens orientering
efter klassekamp og internationale har ingen berettigelse mere:
krigens oplevelse har kjendt den død og magtesløs. En ny
orientering er endnu ikke mulig: fremtiden hviler i mørke.
Problemerne maa løses efterhaanden som de modnes. Fore
løbig forsøker Mussolini at kalde til samling omkring hine
fasci d’azione, som hadde sin del i ære og ansvar for landets
deltagelse i krigen. Han vil et antiparti: «en fascistisk
organisation, som ikke har noget tilfælles med de gamle par
tiers tro, dogmer, mentalitet eller fordomme . . . De gamle
partier er levninger i opløsningstilstand, som det ikke vil
være vanskelig at sætte ut av spillet . . . Vi stiller problemer.
Vi aner en løsning av disse problemer. Vi skaper organer
for problemernes agitation og behandling. Blir det nødven
dig, omdanner vi, i den maate og form som vor vilje og be
givenheterne dikterer, agitationsorganerne til organer for gjen-
384 Paul Fjeldgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
