Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. O’Neill: England idag. Brev fra London. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENGLAND IDAG.
BREV FRA LONDON.
I.
The Scandinavians in their race still
hear in every age the murmurs of their
mother, the ocean; the Briton in the
blood hugs the homestead still.
Defoe.
et var i den første del av krigen en almindelig tro at
D vor ungdom som drog saa kjækt ut til det forfærdelige
møte, aldrig vilde bli fornøiet med at slaa sig til ro igjen i
det gamle ensformige hverdagsliv som de saa pludselig var
revet bort fra. En slik radikal omplantning, en slik opryk
ning med roten vilde forandre dem, og de vilde kræve et nyt
England og nye opgaver, mente man.
Denne overbevisning, som var meget utbredt hos folk av
alle klasser, saa imidlertid bort fra det som er den mægtigste
og mest avgjørende følelse i os: blodets røst. Det er ikke
bare det at «den almindelige englænder er meget vanskelig
at paavirke eller nedtrykke»; denne ytring av en stor engelsk
mand, som blev hilset med begeistring, da krigens sande
karakter gik op for os, indeholder dog kun en del av sand
heten. Der er i enhver englænder ogsaa en anden stemme,
den som Defoe gav saa klart uitryk for. Tiderne har
bare skjult eller omformet havets bydende røst; den fandt
uttryk i det sind hvormed unge mænd drog ut i krigen
som til et ridderlig eventyr.
Men da seiren var vundet, lød atter den kaldende røst fra
hjemmet og hjemstedet, og den virket paa alle, selv paa dem
hvis hjemsted bare var det hæsligste produkt av bykulturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
